Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Jeg stoler på hærens chefer og førere
Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos' kommentar til indlægget fra 53 yngre officerer i april nummeret af HOD-bladet
6. april, 2012 - Kl. 11.25
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Jeg har åbenbart ikke kommunikeret godt nok, var min første reaktion, da jeg læste april nummeret af HOD-bladet. Derfor vil jeg gerne her sige til mine kolleger, I har min opbakning, hundrede procent, og jeg ved, at I også har opbakning fra hærens og Forsvarets øvrige chefer. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at det er meget vanskelige og krævende opgaver, I løser. Ligesom jeg er opmærksom på det store ansvar, der hviler på jer.
Et ja i stedet for et nej kan betyde forskellen på liv og død for en af jeres soldater. I har desuden betydelige beføjelser indenfor magtanvendelse i Afghanistan, hvilket stiller store krav og lægger et stort ansvar over på jeres skuldre. Dette ansvar forvalter I på fornemste vis.
Men der skal ikke herske tvivl om, at vi alle som førere og chefer skal kunne stå til ansvar for vores beslutninger, også selv om de er taget under vanskelige og ofte stressede forhold. Derfor er det vigtigt, at eventuelle sager bliver undersøgt til bunds, selv om det er smerteligt for de involverede og samtidig berører os alle dybt.
Forsvarets Auditørkorps har pligt til at undersøge sager, der rapporteres hjem fra Afghanistan. Er de i tvivl, om f.eks. reglerne for magtanvendelse er overholdt, er det deres pligt. Der er brug for en uvildig undersøgelse af disse sager, for det ville være uholdbart, hvis vi "bare" blev set at frikende os selv for eventuelle alvorlige anklager.
Jeg har derfor ikke mulighed for at involvere mig i Forsvarets Auditørkorps' arbejde, ligesom det betyder, at jeg desværre har meget begrænsede muligheder for at kommentere på mediernes udlægning af en verserende personelsag. Desværre er mediernes omtale af disse sager en stor belastning for de involverede personer og deres pårørende.
Der er en del fup og fakta i omtalen af disse sager. F.eks. er der faktuelt ikke hjemtaget officerer, før der er gennemført afhøringer/undersøgelser. Der har til gengæld været givet særlig orlov i tilslutning til allerede planlagt fravær fra missionsområdet i forbindelse med leave, for at de berørte officerer som ønsket har kunnet have en advokat med under auditørkorpsets afhøringer.
I de tilfælde, hvor officeren ikke blev suspenderet eller ikke har skullet være til rådighed for flere afhøringer, har han kunnet returnere til missionen, hvilket bl.a. var tilfældet for den i artiklen omtalte kompagnichef.
Jeg er imidlertid dybt berørt af, at 53 af mine yngre kolleger er medunderskrivere af indlægget, og jeg må antage, at deres frustration deles af andre. Jeg vil derfor hurtigst muligt forsøge at samle medunderskriverne for at tage en direkte dialog om emnerne i indlægget.
Jeg har åbenbart ikke kommunikeret godt nok, var min første reaktion, da jeg læste april nummeret af HOD-bladet. Derfor vil jeg gerne her sige til mine kolleger, I har min opbakning, hundrede procent, og jeg ved, at I også har opbakning fra hærens og Forsvarets øvrige chefer. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at det er meget vanskelige og krævende opgaver, I løser. Ligesom jeg er opmærksom på det store ansvar, der hviler på jer.
Et ja i stedet for et nej kan betyde forskellen på liv og død for en af jeres soldater. I har desuden betydelige beføjelser indenfor magtanvendelse i Afghanistan, hvilket stiller store krav og lægger et stort ansvar over på jeres skuldre. Dette ansvar forvalter I på fornemste vis.
Men der skal ikke herske tvivl om, at vi alle som førere og chefer skal kunne stå til ansvar for vores beslutninger, også selv om de er taget under vanskelige og ofte stressede forhold. Derfor er det vigtigt, at eventuelle sager bliver undersøgt til bunds, selv om det er smerteligt for de involverede og samtidig berører os alle dybt.
Forsvarets Auditørkorps har pligt til at undersøge sager, der rapporteres hjem fra Afghanistan. Er de i tvivl, om f.eks. reglerne for magtanvendelse er overholdt, er det deres pligt. Der er brug for en uvildig undersøgelse af disse sager, for det ville være uholdbart, hvis vi "bare" blev set at frikende os selv for eventuelle alvorlige anklager.
Jeg har derfor ikke mulighed for at involvere mig i Forsvarets Auditørkorps' arbejde, ligesom det betyder, at jeg desværre har meget begrænsede muligheder for at kommentere på mediernes udlægning af en verserende personelsag. Desværre er mediernes omtale af disse sager en stor belastning for de involverede personer og deres pårørende.
Der er en del fup og fakta i omtalen af disse sager. F.eks. er der faktuelt ikke hjemtaget officerer, før der er gennemført afhøringer/undersøgelser. Der har til gengæld været givet særlig orlov i tilslutning til allerede planlagt fravær fra missionsområdet i forbindelse med leave, for at de berørte officerer som ønsket har kunnet have en advokat med under auditørkorpsets afhøringer.
I de tilfælde, hvor officeren ikke blev suspenderet eller ikke har skullet være til rådighed for flere afhøringer, har han kunnet returnere til missionen, hvilket bl.a. var tilfældet for den i artiklen omtalte kompagnichef.
Jeg er imidlertid dybt berørt af, at 53 af mine yngre kolleger er medunderskrivere af indlægget, og jeg må antage, at deres frustration deles af andre. Jeg vil derfor hurtigst muligt forsøge at samle medunderskriverne for at tage en direkte dialog om emnerne i indlægget.