Julehilsen fra chefen for Hærens Operative Kommando

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I skrivende stund har hæren i 2012 ikke haft faldne i internationale operationer. Det er første gang i snart et årti, og det er en linje, jeg skriver med stor glæde, men også i eftertanke. De pårørende, der lever i savnet, og de soldater, der kom hjem med sår på sind eller krop, bliver ikke glemt i vores lettelse, hverken i 2012 eller i de kommende år. Og det er ikke noget, vi kan tage for givet. Der er fortsat brug for den største agtpågivenhed, når vores soldater løser opgaver i Afghanistan eller andre missionsområder.

Missionen i Afghanistan har gradvist ændret sig, så hæren nu stiller flere trænere og færre enheder i kamprollen. En parade i træningscentret i Camp Shorabak markerede således forleden, at ikke færre end 1001 rekrutter havde afsluttet grunduddannelsen som soldater i den afghanske hær.

Det er tankevækkende at se en snes danske træneres indsats resultere i så stor en styrke, og det bestyrker mig i, at kapacitetsopbygning er en opgave, der giver danske soldater mulighed for at gøre en overvældende stor forskel. Samtidig har vi stadig enheder med helt fremme i forreste linje, som dagligt opererer mod Taleban og skaber afsæt for, at de nye afghanske soldater kan komme ind i kampen for deres land.

Året har som tidligere år været præget af offentlig debat om hærens forhold, hvad enten det har været om Afghanistan eller den tidligere indsats i Irak. Hæren er ubestridt Danmarks vigtigste middel til direkte at påvirke internationale konflikter, og derfor er det også både vigtigt og naturligt, at vores opgaveløsning er synlig for hele befolkningen.

Det kan imidlertid være vanskeligt for os soldater at genkende den virkelighed, der beskrives i korte overskrifter eller i avisartikler, når sagerne sættes på spidsen. Det er jo vores profession, der bliver skrevet om, og den er netop ikke præget af nemme løsninger eller lette forklaringer. Men når jeg taler ansigt til ansigt med de mennesker, jeg møder, oplever jeg faktisk stor forståelse for, at de etiske og moralske valg i en international operation sjældent er nemme.

Samtidig møder jeg en meget stor tillid til soldaternes professionelle stade og personlige dømmekraft. Jeg mener derfor, at vi alle bør gå i den bredest mulige dialog med de interesserede, vi møder, så der tilbydes forståelige alternativer til de sensationsprægede øjebliksbilleder i pressen. Vi er alle ambassadører for hæren.

2012 har også været præget af de to auditørsager, der drejer sig om operative skøn og beslutninger truffet i Afghanistan. Jeg har stor tillid til vores soldater og de udsendte chefer på alle niveauer – til deres faglige standard og ikke mindst evne til at træffe rigtige beslutninger, også når der hurtigt skal tages stilling til et stort antal måske modstridende oplysninger. De er udvalgt og uddannet med netop dette for øje.  

Ikke mindst har 2012 været præget af forarbejdet til det forlig, der blev indgået i november. Jeg er tilfreds med, at vi kan gå julen i møde med en afklaring på de politiske linjer, men mange af de beslutninger, som vil berøre hærens personel direkte, kræver en yderligere og grundigere analyse.

Dette gælder ikke mindst spørgsmålet om lukning af kaserner. Det arbejde er igangsat og finder sted i de kommende måneder. Det er afgørende vigtigt at skabe et gennemarbejdet grundlag for de kommende ændringer, der vil få stor betydning for vores hverdag.

Med disse ord ønsker jeg hæren og dens pårørende samt alle veteranerne en glædelig jul.

Agner Rokos