Krisepsykologer: Udsendte er lavet af noget særligt

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Danske soldater fra hold 13 på patrulje ved patruljebase Hazrat. Mange af dem er unge mænd og kvinder fra den såkaldte 'curling-generation'.


De bliver - ikke uden snert af fordømmelse - kaldt generationen, der har fået alt serveret. Unge mænd og kvinder i begyndelsen af 20'erne, som er blevet opvartet langt ind i uselvstændigheden af overbeskyttende forældre. Nu er soldater fra samme såkaldte 'curling-generation' draget på militær mission som en del af Danmarks hold 13 i Afghanistan.

Umiddelbart en skidt kombination, hvis man ellers skal tro samfundsforskeres analyse af unge mennesker, der hverken har lært at stå på egne ben eller at tage ansvar for eget liv. Men tesen om den fortabte generation rammer umiddelbart forbi, når det gælder de udsendte danske soldater.

Det konkluderer to af forsvarets psykologer, Henrik Klausen og Elias Kristjansson, efter et ugelangt kontaktbesøg hos soldaterne fra DANCON ISAF 13 i Helmand.

- Det vi oplever hernede, er ikke en generation af uselvstændige egoister. Tværtimod har soldaterne en meget kollektiv tankegang. De hjælper hinanden - også når det kommer til at tale om de sværere ting som for eksempel angsten for at komme til skade, eller frygten for at en kammerat gør det, siger Henrik Klausen.



Psykologerne Henrik Klausen (tv) og Elias Kristjansson besøgte i en uge i juni de danske soldater fra hold 13.


Skrappe krav til udvælgelsen af soldaterne og målrettet uddannelse er ifølge Henrik Klausen med til at sikre, at det er mænd og kvinder af den rette støbning, som sendes af sted til Afghanistan.

- Soldaterne lærer, at hvis de ikke forstår at stole på hinanden, og stå sammen som en enhed, kan det potentielt være livsfarligt. Derfor udviser de også en stor ansvarlighed over for hinanden, siger Henrik Klausen.

I løbet af en uge i juni gennemførte Henrik Klausen og Elias Kristjansson godt 50 individuelle samtaler samt en række gruppesamtaler med soldater fra DANCON ISAF 13. Her blev fokus især lagt på de soldater, som deltager i krævende og ofte risikofyldte operationer og patruljer. En gruppe som hovedsageligt består af unge mænd og kvinder fra 'curling-generationen'.

Men ifølge de to psykologer er der generelt set ingen grund til at frygte for soldaternes psykiske helbred.

- Soldaterne er lavet af noget særligt. Generelt kan man faktisk sige, at de er mere psykisk robuste end normalbefolkningen som helhed, siger Henrik Klausen, og bakkes op af Elias Kristjansson.

- Egentlig er det de samme typer, der bliver soldater i dag, som i tidligere generationer. Den største forskel er formentlig, at soldaterne i dag er langt mere bevidste om, at undgå det man før i tiden kaldte for krigsneuroser. Vi bliver ikke længere mødt med en skepsis om, at det er et svaghedstegn at tale med en psykolog. Soldaterne ved, at de kan komme ud for hændelser, som kræver bearbejdning, siger Elias Kristjansson.



Det var især de danske kampsoldater som forsvarets psykologer havde fokus på under juni måneds besøg ved DANCON ISAF 13


En stor del af forklaringen på den øgede bevidsthed ligger ifølge de to psykologer i det, udenlandske militærpsykologer anerkendende omtaler som "Den danske model". Allerede meget tidligt i soldaternes uddannelse til missionen hjemme i Danmark møder de første gang de psykologer, som de senere har mulighed for at gøre brug af både under og efter udsendelsen.

Modellen er blandt andet udviklet som en konsekvens af 90'ernes danske militære indsats på Balkan. Dengang vendte mange hjem med ar på sjælen. Modsat i dag var erfaringerne med hårde kamphandlinger små og indsatsen på det psykologiske område tilsvarende begrænset.

- I dag lærer soldaterne allerede under missionsforberedelsen en række værktøjer, der gør dem i stand til at håndtere det pres, de bliver sat under i Afghanistan, siger Henrik Klausen.

- Ikke dermed sagt at alle soldater kommer hjem igen uden psykiske problemer. Men det er vigtigt at understrege, at der her er tale om en lille procentdel af de udsendte, som bliver psykisk ramt. Langt hovedparten kommer hjem med gode oplevelser. De oplever, at de har rykket sig utrolig meget som mennesker forklarer Henrik Klausen.

 Ifølge Henrik Klausen og Elias Kristjansson er det langt fra kun kampsoldater, som gør brug af tilbuddet om en psykologsamtale i Helmand. Også mange øvrige udsendte har behov for at lufte især hjemlige forhold som problemer med kæresten eller sygdom i familien. Men også manglen på privatliv i en militærlejr eller svigtende motivation under et halvt års udsendelse er emner, der bliver bragt op.

- Ofte er det nemmere for soldaterne at tale med os, end de mennesker som omgiver dem hver eneste dag. For soldaterne er det rart, at der kommer en person udefra, som de kan læsse af på, og som de ikke skal se på igen i morgen, siger Henrik Klausen.



Også når soldaterne fra Hold 13 til august vender hjem til Danmark, vil Henrik Klausen og Elias Kristjansson stå klar og tilbyde soldaterne psykologisk råd og vejledning.

FAKTABOKS

Sådan hjælper forsvarets psykologer ISAF 13 - Inden udsendelsen mødte soldaterne psykologerne og modtog undervisning i blandt andet håndtering af stress, og ledere og førere i defusing. - Under udsendelsen er forsvarets psykologer minimum to til tre gange i de danske lejre, hvor alle har mulighed for en personlig samtale. Desuden bliver der også gennemført gruppesamtaler. - Efter udsendelse samles alle soldaterne umiddelbart inden de forlader Afghanistan og gennemgår et kort afviklingsforløb, hvor der ud over psykologsamtaler er mulighed for at tale oplevelserne igennem med  kammeraterne. - Herefter tilbyder forsvaret akklimatiseringsforløb for at lette soldaternes overgang til en civil tilværelse i Danmark. - For de soldater, som er udsendt i forlængelse af værnepligtstiden og reaktionsstyrkeuddannelsen er forløbet tre måneder og for det fastansatte personel er forløbet seks uger. - Begge forløb indeholder obligatoriske psykologsamtaler. - Ud over disse tilbud, har alle hjemkomne soldater løbende mulighed for individuelle aftaler med psykologerne efter behov. - Alle udsendte soldater får altså tilbud om psykologhjælp.