[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Torsdag den 2. august 2012
Hændelser den 24. juli til den 2. august 2012:

AFGHANISTAN, Helmand:
Den 29. juli blev fire danske soldater såret, da deres pansrede køretøj blev ramt af en IED. Alle fire blev udskrevet fra felthospitalet samme dag.
Hændelsen er omtalt på www.hok.dk den 29. juli.
To danske køretøjer var på vej ad Band-E-Barq Road øst for Gereshk, da et af køretøjerne bliver ramt af en sprængladning.
Umiddelbart efter eksplosionen blev den danske styrke beskudt med håndvåbenild. Styrken forsvarede sig, og med støtte fra en kamphelikopter og afghanske soldater lykkedes det at evakuere de fire sårede danskere.
Efterfølgende modtog styrken meldinger om, at civile, som opholdt sig bag de danske styrker, var blevet ramt under ildkampene.
Ud fra de foreløbige undersøgelser er der intet, der tyder på, at det er skud fra ISAF-styrken, der er skyld i de civile skader.
Forsvarets Auditørkorps undersøger sagen nærmere.


Under en opgave nord for patruljebase Hazrat den 31. juli blev en IED udløst ca. 100m fra en enhed fra Bravo kompagniet.

Ved denne hændelse var der ingen skade på dansk personel.




Tirsdag den 24. juli
Hændelser den 18. juli til den 23. juli 2012:

SYRIEN, Homs:
Den 19. juli blev en dansk observatør på patrulje tilfældigt og kortvarigt fanget i krydsild mellem to stridende parter omkring byen An Nabk, nær Homs.
Patruljen fortsatte sin opgave ad en anden rute.


AFGHANISTAN, Helmand:
Den 21. juli blev et køretøj fra Bravo-kompagniet ramt af en IED øst for patruljebase Hazrat. Ved hændelsen skete der kun mindre materielskader og det pansrede køretøj kunne selv fortsætte.

Den 22. juli var enheder fra Bravo-kompagniet involveret i ildkamp med oprørere i 7 tilfælde syd for Zumbalay under en operation.

Ved ingen af hændelserne var der skade på dansk personel.



Tirsdag den 17. juli 2012
Hændelser den 28. juni til den 17. juli 2012

AFGHANISTAN, Helmand:
Fredag den 6. juli blev en enhed fra Bravo-Kompagniet under en operation beskudt af et enkelt skud fra et håndvåben. Enheden fortsatte løsning af deres opgave.

Der var ingen skade på dansk personel.

Tirsdag den 10. juli tilbageholdt en enhed fra Bravo-Kompagniet to lokale afghanere i et mobilt check point. Da der var mistanke om, at de tilbageholdte havde forbindelse til ulovlige aktiviteter, blev de transporteret til den midlertidige tilbageholdelsesfacilitet i Camp Bastion.
De to lokale afghanere blev henholdsvis løsladt den 12. og 13. juli.

Mandag den 16. juli blev der kastet en håndgranat over muren til politihovedkvarteret i Gereshk.

Der var ingen skade på dansk personel.