[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]




Mandag den 4. juni 2012

AFGHANISTAN, Helmand og SYRIEN, Homs og Muhradan: Hændelser den 31. maj til den 3. juni 2012:

Den 30. maj blev en allieret enhed beskudt med håndvåben under en afsiddet patrulje. En dansk soldat deltog i patruljen, som blev gennemført sammen med afghanske soldater.
Der var ingen skade på dansk personel.

Den 31. maj påkørte et dansk pansret køretøj en improviseret sprængladning. Der skete kun mindre materielle skader og køretøjet kunne fortsætte efter hændelsen.
Der var ingen skade på dansk personel.



Tirsdag 29. maj 2012

AFGHANISTAN, Helmand: Hændelser den 22. til den 30. maj 2012:

Den 25. maj blev en enhed fra Bravo-kompagniet udsat for, at der blev kastet en håndgranat mod patruljen, der var til fods.
Manden, der kastede håndgranaten forsvandt, og patruljen fortsatte løsningen af deres opgave.
Der var ingen skade på dansk personel.


Den 26. maj observerede kampvognsdelingen en person, der udlagde en vejsidebombe. Kampvognsdelingen beskød området.
Der var ingen skade på civile i forbindelse med ildafgivelsen.


Den 27. maj blev en enhed fra Bravo-kompagniet under løsning af en opgave beskudt med håndvåben. Et skud ramte et køretøj, uden at gøre skade.
Enheden fortsatte med løsning af deres opgave.
Der var ingen skade på dansk personel.


Den 29. maj blev en enhed fra Bravo-kompagniet under en afsiddet patrulje sammen med en afghansk enhed beskudt med håndvåben. Da beskydningen ophørte fortsatte patruljen med løsning af deres opgave.
Der var ingen skade på dansk personel.



Tirsdag 22. maj 2012

AFGHANISTAN, Helmand: Hændelser den 9. til den 21. maj 2012:

Den 11. maj bliver en patrulje fra Bravo-kompagniet udsat for beskydning med håndvåben.
Patruljen søgte dækning, men besvarede ikke ilden. Enheden kunne efterfølgende fortsætte patruljen.

Den 12. maj bliver der udløst en sprængning et stykke fra en patrulje fra Bravo-kompagniet, sammen med afghanske soldater. Patruljen kunne efterfølgende fortsætte til sin patruljebase.

Den 16. maj udløses en sprængning ca. 200 meter fra en patrulje fra Bravo-kompagniet, sammen med afghanske soldater. Patruljen kunne efterfølgende fortsætte med sin opgave.

Den 19. maj beskydes en enhed, som den danske kampvognsdeling skal støtte under en operation. Kampvognsdelingen afgiver skud til støtte for den britiske enhed. Herefter bliver der ro i området.

Ingen danske soldater er kommet til skade ved de nævnte hændelser.



Tirsdag 8. maj 2012


AFGHANISTAN, Helmand: Hændelser den 30. til den 8. maj 2012:

Fredag den 4. maj blev patruljebase Clifton beskudt med indirekte skydning. Granaten landede et stykke udenfor patruljebasen.

Der var ingen skade på dansk personel.