[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Torsdag den 25. oktober 2012
Hændelser den 22. oktober til den 25. oktober 2012:

AFGHANISTAN, Helmand:

DANCON ISAF har den 20. oktober efter ordre overført en tilbageholdt afghaner til retsforfølgelse i Lashkar Gah ved de afghanske myndigheder. Afghaneren blev tilbageholdt den 15. august og har indtil overdragelse været i britisk varetægt.

DANCON ISAF fører jævnligt tilsyn med de tilbageholdte eller fanger, der befinder sig i afghansk varetægt.



Mandag den 22. oktober 2012
Hændelser den 8. oktober til den 22. oktober 2012:

AFGHANISTAN, Helmand:

Den 12. oktober blev 4. deling fra Viking kompagniet under en patrulje beskudt af en til to Taleban med håndvåben. Delingen besvarede ilden og ildkampen varede i ca. 15 minutter.

Ved denne lejlighed blev en dansk soldat såret og to viste sig senere at have lettere skader. Læs mere om hændelsen i artikler på denne hjemmeside fra den 12. og 15. oktober.

Forsvarets Auditørkorps har besluttet at indstille efterforskningen i sagen vedrørende påstande om døde/tilskadekomne civile afghanere ved en særlig hændelse den 29. juli 2012.
Baggrunden for afgørelsen er, at Forsvarets Auditørkorps har konstateret, at de danske styrker ikke har været i kamp i det aktuelle område den dag, hvor hændelse skulle være sket.
Læs mere i Mission update juli 2012.

FN UNTSO: Hændelse den 9. oktober 2012:

Et FN UNTSO køretøj blev den 9. oktober beskudt under en patrulje i Golan og ramt af seks skud. I køretøjet befandt sig blandt andet en dansk FN observatør. Køretøjet kørte væk fra stedet og returnerede til basen.

Der var ingen personskade på personerne i køretøjet.




Opdateret: 2. oktober 2012, kl. 12:35


Mandag den 1. oktober 2012
Hændelser den 24. september til den 1. oktober 2012:

AFGHANISTAN, Helmand:

Den 24. september detonerede en IED umiddelbart bag ved 2. deling fra VIKING kompagniet. Delingen var under kørsel mellem to lejre.

Der var ingen skade på dansk personel.

Den 29. september blev enheder fra VIKING kompagniet under en operation ved flere lejligheder beskudt med håndvåben og granater. Enhederne besvarede beskydningen og bragte den til ophør.

Ved en af hændelserne blev en dansk soldat såret, som omtalt tidligere på HOK.dk. Ved de øvrige hændelser var der ingen skade på dansk personel.

Den 30. september om formiddagen blev 3. deling fra VIKING kompagniet beskudt flere gange med håndvåben og granater under en operation. Delingen besvarede ilden. Ildkampen varede ca. tre timer.

Der var ingen skade på dansk personel.

Den 30. september blev 2. deling fra VIKING kompagniet beskudt med håndvåben under en operation.

Der var ingen skade på dansk personel.  

Den 1. oktober blev 2. deling fra VIKING kompagniet beskudt med granater under en operation.

Der var ingen skade på dansk personel.