[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Danske soldater i Afghanistan får nu en bedre mulighed for at falde i med omgivelserne i langt flere scenarier, end tilfældet er i dag med de nuværende sløringsmønstre.

Det nye sløringsmønster, som tages i brug fra årsskiftet, er lavet i et internationalt anerkendt multi-terræn-sløringsmønster (MTS) som dækker op til 80% af de landskaber, danske styrker i fremtiden kan forudses indsat i.

Uniformen udleveres til ISAF hold 15, mens soldaterne gennemgår den afsluttende uddannelse i Oksbøl i januar 2013.

ISAF hold 15 skulle efter planen samtidig have haft udleveret den personlige sikkerhedsudrustning fra det amerikanske firma TYR (tidligere omtalt og vist på HOK hjemmeside), men leverancen er blevet kortvarigt forsinket.

Forsinkelsen betyder, at hold 15 får udleveret sikkerhedsudstyret efter ankomsten til missionsområdet i Afghanistan. Herefter foregår iklædning og den individuelle tilpasning før, soldaterne påbegynder den operative opgaveløsning. Indtil udleveringen i missionsområdet er afsluttet, anvender soldaterne den nuværende sikkerhedsudrustning.

Hent foto i stor udgave