[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Potentielt venter der nye operationer, ny organisation, ny garnisonering og en mængde forskellige tiltag på personelområdet, hvoraf nogle er meget omfattende. Det vigtigste er dog, at hæren fortsat skal være skarp og med kort varsel kunne stille enheder og stabe til udsendelse i internationale operationer. Dermed forbliver hæren også i fremtiden det mest alsidige værktøj, når Danmark skal bidrage til international konfliktløsning.
I Afghanistan tilpasser vi fortsat opgaveløsningen i overensstemmelse med Helmand-planen og den ventede afløser for den plan. Allerede i 2013 vil vi således se enheder fra den afghanske hær varetage sikkerhedsopgaverne selvstændigt med de danske enheder i en mere tilbagetrukket rolle end tilfældet er nu.
Nye internationale opgaver kan vise sig med kort varsel, som det har været reglen siden 1992. I 2013 klargør hæren derfor en opklaringseskadron til at indgå i NRF-beredskab i 2014 og en bataljonskampgruppe til at indgå på beredskab i 2014. Herudover holder vi muligheden for nye opgaver allerede inden da for øje, således disponible stående enheder i givet fald vil kunne træde til.
Meget forandrer sig med det nye forlig, men det væsentligste er efter min mening bevaret. Hæren skal fortsat kunne udsende landstyrker, og vi skal være klar til at gøre det med kort varsel. Der bliver afsat midler til en indholdsrig og realistisk øvelsesvirksomhed, som kan medvirke til at fastholde så meget som muligt af den professionalisme, der ellers kun opnås ved indsættelse. Dermed er hæren fortsat et værktøj i Danmarks internationale krisehåndtering.
Forsvaret arbejder i øjeblikket på en indstilling om, hvilke kaserner der ud fra en militærfaglig synsvinkel er mest hensigtsmæssige at bevare, når hæren omlægges til den nye centerstruktur. Det er et område, der får betydning for os alle i de kommende år. Derfor er det grundlæggende positivt, at vi får muligheden for at anlægge en militærfaglig vurdering, der tager udgangspunkt i udmøntningen af centerstrukturen. Der bliver tale om meget komplekse afvejninger, før forsvarschefen kan fremlægge en anbefaling for politikerne, men nu er det tilsikret, at de militære hensyn bliver hørt.
De ændrede personelpolitikker vil vi opleve allerede i 2013. Dette omfatter blandt andet grundlæggende ændringer i vores måde at opfatte ansvarsfordelingen mellem virksomhed og ansat på. Den enkelte medarbejder vil således opleve en langt højere grad af ansvar for at tilrettelægge sit eget tjenesteforløb og for at skabe en faglig udvikling og søge den uddannelse, der matcher og styrker den enkeltes interesser og kompetencer.
Der er i lyset af disse mange omvæltninger grund til at minde os selv om, at hæren og dens myndigheder og enheder bindes sammen af korpsånd – oplevelsen af, at vi arbejder på en fælles opgave, der er større end os alle hver især, og som kan kræve det ultimative offer. At vi kommer længst som soldat, enhed og hær, hvis vi står sammen og holder sammen. Det er den direkte årsag til, at historie og traditioner er vigtige for os. Det binder os til dem, der var før os, det gør det muligt at udholde selv meget vanskelige vilkår, og det forpligter dem, der kommer efter os. Jeg ved endnu ikke i detaljer, hvordan traditionsplejen skal videreføres, men den har min særlige opmærksomhed.
Men især ét skal vi holde os for øje, når vi sammensætter fremtidens hær: Det er os, de kalder på, når der ikke er nemme løsninger.
Tak for indsatsen i 2012 og godt nytår.
Agner Rokos