Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
På checkpoint med Viking
AFGHANISTAN, Helmand: Under operation Tufaan Qalb 10 blokerede Viking-kompagniet for eventuelle oprørere, der blev trængt mod nord af den afghanske hær ved at opstille en række check points
26. november, 2012 - Kl. 13.56
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Morgensolens første flimrende stråler får PMV-tårnene til at kaste lange skygger ned over de langsomt vågnende soldater i fjerde delings beredskabsområde. Her ligger omkring 40 mand nærmest i lag på deres grønne feltsenge omgivet af en veritabel vognborg af pansrede køretøjer med tunge maskingeværer strittende ud i alle verdenshjørner.
Kold opvågnen i det tidlige sollys i delingens beredskabsområde. Fotos: Kim Vibe Michelsen.
Natten har været klar og kold med temperaturer ned til fem grader, og soldaterne skutter sig og finder hurtigt ekstra tøj frem, da de kravler op af deres brun-grønne vintersoveposer.
Det er tid til opbrud. Delingen har ligget her det sidste døgn sammen med en sanitetsgruppe, et par langskæggede ingeniørsoldater, en artilleriobservatør, en enkelt militærpolitibetjent og en kvindelig britisk hundefører med sin lille brunplettede bombehund.
Hoppende køretur
Herfra har de udsendt mindre patruljer og opstillet check points for at blokere for oprørere, der flygter for den afghanske hærs operationer et par kilometer mod syd. Afghanerne rykker dog hurtigere frem end planlagt, så delingen skal flytte hele butikken et par kilometer mod øst. Det betyder dog også, at soldaterne øjner muligheden for bad, aftensmad og træk og slip i lejren senere, så håbet nærer det gode humør.
Soldaterne undersøgte alle trafikanter på vejen for våben og sprængstoffer.
Soldaterne sidder op og ruller af sted i deres PMVer. Der er fart på henover de våde mørkebrune pløjemarker. Majshøsten er afsluttet, og bønderne har sået opiumsvalmuer igen på deres små kvadratiske jordlodder med underjordiske overrislingsrør, der gør turen let hoppende.
I det nye beredskabsområde finder de ingen hvile. Efter en hurtig afsøgning for improviserede sprængladninger fortsætter det meste af delingen direkte ned til et vejknudepunkt for at oprette et check point.
Sprængstoffer og våben
Her løber to støvede afghanske landeveje sammen imellem et par compounds. Soldaterne hopper ud, og to mand og den lille britiske bombehund med fører går i gang med at undersøge fodgængere, bedagede motorcykler og faldefærdige biler for våben og sprængstoffer.
Inde i midten af check pointet blev folk frivilligt registreret med fingeraftryk og andre biometriske data.
Det er dog ikke gjort med det. I midten af check pointet har soldaterne gjort sig klar til at indsamle data fra folk.
Fingeraftryk, irisscanninger og DNA fra spyt, der kan registrere befolkningen og identificere eventuelle oprørere. Det hele foregår frivilligt, men ingen siger nej, så der opstår kø. Området bliver hurtigt fyldt med mænd og nysgerrige børn.
Kvinder er der ingen af. De holder sig inden døre i denne del af verden.
På trods af køen er der ingen surhed. De overvejende pashtunske bønder med lange skæg og ubestemmelig alder tager det med stoisk ro. Børnene i deres farverige kjortler og små pakuller, flade runde broderede huer, kigger nysgerrigt på soldaternes sorte våben, kameraer og ser ikke mindst sultent på de britiske feltrationer, der er fulde af snacks.
Timerne går, men det er kun bønder og handelsfolk, der kommer forbi. Ingen forekommer rigtigt mistænkelige. Ingen oprørere her.
Skyggerne er ved at blive lange igen. Arbejdet går videre, men soldaternes ører hænger ved radioen. Den afghanske hær er færdig med sit arbejde sydpå, så de venter på meldingen om afgang til Camp Price. Det er fjerde dag på operation, og de fleste er begyndt at se frem til at vende tilbage til lejren.
Morgensolens første flimrende stråler får PMV-tårnene til at kaste lange skygger ned over de langsomt vågnende soldater i fjerde delings beredskabsområde. Her ligger omkring 40 mand nærmest i lag på deres grønne feltsenge omgivet af en veritabel vognborg af pansrede køretøjer med tunge maskingeværer strittende ud i alle verdenshjørner.
Kold opvågnen i det tidlige sollys i delingens beredskabsområde. Fotos: Kim Vibe Michelsen.
Natten har været klar og kold med temperaturer ned til fem grader, og soldaterne skutter sig og finder hurtigt ekstra tøj frem, da de kravler op af deres brun-grønne vintersoveposer.
Det er tid til opbrud. Delingen har ligget her det sidste døgn sammen med en sanitetsgruppe, et par langskæggede ingeniørsoldater, en artilleriobservatør, en enkelt militærpolitibetjent og en kvindelig britisk hundefører med sin lille brunplettede bombehund.
Hoppende køretur
Herfra har de udsendt mindre patruljer og opstillet check points for at blokere for oprørere, der flygter for den afghanske hærs operationer et par kilometer mod syd. Afghanerne rykker dog hurtigere frem end planlagt, så delingen skal flytte hele butikken et par kilometer mod øst. Det betyder dog også, at soldaterne øjner muligheden for bad, aftensmad og træk og slip i lejren senere, så håbet nærer det gode humør.
Soldaterne undersøgte alle trafikanter på vejen for våben og sprængstoffer.
Soldaterne sidder op og ruller af sted i deres PMVer. Der er fart på henover de våde mørkebrune pløjemarker. Majshøsten er afsluttet, og bønderne har sået opiumsvalmuer igen på deres små kvadratiske jordlodder med underjordiske overrislingsrør, der gør turen let hoppende.
I det nye beredskabsområde finder de ingen hvile. Efter en hurtig afsøgning for improviserede sprængladninger fortsætter det meste af delingen direkte ned til et vejknudepunkt for at oprette et check point.
Sprængstoffer og våben
Her løber to støvede afghanske landeveje sammen imellem et par compounds. Soldaterne hopper ud, og to mand og den lille britiske bombehund med fører går i gang med at undersøge fodgængere, bedagede motorcykler og faldefærdige biler for våben og sprængstoffer.
Inde i midten af check pointet blev folk frivilligt registreret med fingeraftryk og andre biometriske data.
Det er dog ikke gjort med det. I midten af check pointet har soldaterne gjort sig klar til at indsamle data fra folk.
Fingeraftryk, irisscanninger og DNA fra spyt, der kan registrere befolkningen og identificere eventuelle oprørere. Det hele foregår frivilligt, men ingen siger nej, så der opstår kø. Området bliver hurtigt fyldt med mænd og nysgerrige børn.
Kvinder er der ingen af. De holder sig inden døre i denne del af verden.
På trods af køen er der ingen surhed. De overvejende pashtunske bønder med lange skæg og ubestemmelig alder tager det med stoisk ro. Børnene i deres farverige kjortler og små pakuller, flade runde broderede huer, kigger nysgerrigt på soldaternes sorte våben, kameraer og ser ikke mindst sultent på de britiske feltrationer, der er fulde af snacks.
Timerne går, men det er kun bønder og handelsfolk, der kommer forbi. Ingen forekommer rigtigt mistænkelige. Ingen oprørere her.
Skyggerne er ved at blive lange igen. Arbejdet går videre, men soldaternes ører hænger ved radioen. Den afghanske hær er færdig med sit arbejde sydpå, så de venter på meldingen om afgang til Camp Price. Det er fjerde dag på operation, og de fleste er begyndt at se frem til at vende tilbage til lejren.