[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Forsvaret modtog december 2011 en henvendelse fra en tidligere udsendt medarbejder, der mener, at forsvaret i en række beskrevne tilfælde i 2006 og 2007 i Afghanistan har overtrådt internationale konventioner.

Sagen omtales i Ekstra bladet i dag torsdag, hvor det bl.a. nævnes, at sanitetspersonel blev sendt ud af lejren uden særligt ID-kort, der betegner dem som non-kombattante, at sanitetspersonel blev brugt til at bevogte militært køretøjer og at et sanitetskøretøj blev brugt til at frigøre et fastkørt militært køretøj.

Hærens Operative Kommando overdrog den 7. februar 2012 sagen til Forsvarets Auditørkorps med henblik på nærmere undersøgelse.

Forsvarets Auditørkorps afsluttede sine undersøgelser i september 2012 og meddelte medarbejderen, at de ikke har fundet grundlag for at gå videre med sagen.