[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Held og lykke til hold G!

Ja, det må være vores afskedshilsen til det hold, der nu overtager vores opgaver i Novo Selo.

Som en sidste gerning afleverede delingsføreren og vagtbefalingsmanden fodbolde og spilletrøjer til den lokale skole. Da man på skolen i forvejen kun havde én fodbold og ingen trøjer, vakte gaven naturligvis stor glæde.

Pengene kom fra overskuddet fra DANCON-MARCHEN og var således en gave fra hele delingen.



Delingsfører, kaptajn Sven Arvidsen, kommandobefalingsmand, chefsergent Steen Andersen og vagtbefalingsmand Michael Hendriksen med en flok meget glade elever/fodboldspillere og skolens træner.