Soldaterdukker fortæller børn om Afghanistan

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Der er ikke langt til de store smil, når Ulla Thorbjørn bevæger sig rundt i Oksbøl-lejren med to store hånddukker – én på hver hånd. Og når feltpræsten kaster sig ud i en dialog med bugtaler-agtig stemmeføring med soldater i alle aldersgrupper, går der ikke mange sekunder før, det ikke er dukkeføreren, men de to kække dukker, soldaterne kommunikerer med.



Allerede nu kan man se de første indslag med dukkerne Josefine og Alexander på Soldaterportalen. Feltpræst Ulla Thorbjørn vil via dukkerne formidle historier til de mindste under Hold 14s udsendelse. Her øver hun sine evner som bugtaler under ISAF 14s afsluttende øvelse i Oksbøl. Fotos: Morten Fredslund.


- Jeg har haft Alexander og Josefine i ti år efterhånden, og jeg bruger dem til at komme i dialog med børn og voksne under børne- og julegudstjenester og lignende. Så da jeg hørte, at man tidligere har brugt en dukke til at formidle historier fra missionsområdet til børn, tænkte jeg, at det ville være en oplagte opgave for mine to dukker, siger Ulla Thorbjørn, som fik en veninde til at sy ørkenuniformer til dukkerne.

Thormod er skadet
Dukken, som på tidligere hold var omdrejningspunktet for Soldaterportalens historier til børn, var den gæve viking, trædukken Thormod Tampeskjælver, som efter lang og tro tjeneste har fået en række skader, der arbejdes på at få udbedret.

Konkret blev historierne i børnehøjde skrevet af feltpræsten og ledsaget at fotos med Thormod Trampeskælver i dialog med soldater fra de forskellige enheder i DANCON. Og det er det samme koncept, Ulla Thorbjørn har tænkt sig at bruge på Hold 14.

- Dukkerne vil jeg tage med rundt til de forskellige enheder og lejre, hvor jeg gennem dukkernes dialog med soldaterne vil fortælle historier fra dagligdagen, siger Ulla, der tidligere har været udsendt som feltpræst til både Kosovo og Afghanistan.

Håber man vil spille med
Josefine og Alexanders historier vil enten blive lagt på Soldaterportalen som små videofilm eller en skrevet historie med stillfotos



Det er meningen, at de udsendte soldater skal fortælle om deres job i børnehøjde, så Josefine og Alexander kan fortælle om fars eller mors job i det fremmede.

- Selv om det kan virke lidt fjollet – især når der ikke er børn i nærheden – ja, så håber jeg selvfølgelig, at soldaterne vil spille med, når jeg tropper op med dukkerne. Når vi er landet i Helmand, håber jeg selvfølgelig også, at jeg vil få mange opfordringer fra soldaterne til at besøge deres konkrete arbejdsplads, så Josefine og Alexander kan fortælle børn derhjemme mere om, hvad det er, far eller mor laver i Afghanistan, siger Ulla Thorbjørn og tilføjer:

- Nøjagtig som når jeg har dukkerne med i kirken, vil jeg få dialogen i gang ved at stille spørgsmål om alle de ting, som falder mig lige for. For eksempel har jeg lige været i Nymindegab med dukkerne, hvor vi besøgte UMAK (undervisningsmaterielkontor). Naturligvis spurgte Alexander og Josefine så, hvad UMAK betyder, og hvad man laver dér? Den historie kan man nu læse i vores første beretning på Soldaterportalen, hvor jeg snart kommer med et indslag, hvor Alexander og Josefine fortæller om sig selv, og hvor de kommer fra.

Ulla Thorbjørn håber, at det bliver muligt at lægge nye beretninger fra Alexander og Josefine på Soldaterportalen én gang ugentligt.