Udfordrende forberedelser i panserinfanterikompagniet

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Infanterikampkøretøjer i kolonne indhyllet i støvskyer gør deres entré på pladsen og bakker sikkert ind i de forberedte båse. Ramperne går ned, og soldaterne bevæger sig med rolige og koncentrerede bevægelser ud af køretøjerne.

Våben og udrustning bliver hurtigt tømt ud af det mørke indre. Fragmentations- og kampveste bliver krænget af, jakker bliver åbnet. Det er varmt. Pausen bliver kort, og der er meget at gøre.

Frokost, kontrol af våben, opladning af magasiner før det går løs igen.



1. gruppe i 2. deling sidder af.


Alt bliver gjort rutineret og roligt. Sikre hænder lader magasinerne op. Med faste bevægelser tager soldaterne fat om våben og udrustning og tjekker en sidste gang. Snakken går. Om øvelsen. Om madpakken. Om varmen. Om alting og ingenting.

En passende udfordring
Panserinfanterikompagniet fra ISAF 15 er på øvelse i Oksbøl-terrænet, hvor det gennemfører skydeperiode. Delingerne bliver øvet i de opgaver, som bliver en del af deres hverdag om nogle måneder i Helmand-provinsen i Afghanistan.

De fleste her har prøvet det før. Kompagniet består af rutinerede folk.

- Et supergodt kompagni med folk, vi kan stå inde for, siger Nils, der er næstkommanderende i kompagniet og fortsætter:

- De fleste har været udsendt mindst én gang tidligere i ISAF-regi. Det giver nogle ledelsesmæssige udfordringer, som er spændende at arbejde med. Vi åbner for medindflydelse og medinddragelse for at udnytte alle de forskellige erfaringer, kompagniet rummer.

Klar til kamp
Selv om opgaverne hele tiden ændrer sig i ISAF-styrken, og vægten nu ligger på, at afghanerne selv kan tage ansvar for sikkerheden i landet, er panserinfanteristerne fokuserede på, at en del af deres opgave stadig er at kunne kæmpe og vinde. Øvelsen bærer naturligvis præg af dette. Vi er blandt kampsoldater.

Alt er klart til næste fase af øvelsen, og soldaterne kan nå at slappe lidt af. De ligger mellem våben og udrustning. Op ad et fyrretræ ligger en kampvest. Vesten er fyldt med udrustningstasker til magasiner, feltflaske, førstehjælpsudstyr og andet grej. Ved siden af vesten ligger geværet med dets optiske sigte og ”rails” til at placere forskelligt tilbehør i.

Soldaten retter fragmentationsvesten til, griber fat i kampvesten og slynger den rundt om skuldre og hals. Tilpasser og lukker de forskellige spænder med rolige hænder. Det skarpe blik følger koncentreret hændernes bevægelser. Ærmerne er rullede op til albuerne og afslører senede arme med farverige tatoveringer. Han retter hjelmen en ekstra gang, og remmen spændes rundt om ansigtet med dets karakteristiske fuldskæg, der prydes af en fletning under hagen. Ærmerne rulles ned igen.



De sidste forberedelser gøres, inden det går løs igen.


Gruppen i centrum
Soldaten har prøvet det hundrede vis af gange før både her og i Helmand. Resten af gruppen gennemgår den samme proces fra afslappet til totalt klar.

- Jeg skal af sted igen, og jeg glæder mig. Afghanistan er et ikke afsluttet kapitel, og jeg føler, at der er ting, der skal gøres færdige dernede. Jeg føler en forpligtigelse, siger soldaten, der kalder sig ”L.M.” og fortæller:

- Det er mange af de samme folk, der skal af sted igen. Alle har været af sted mindst én gang før, og nogle skal af sted for tredje gang.  I gruppen kender vi hinanden rigtig godt. Også vores stærke og svage sider. Det betyder rigtig meget, for gruppen er det vigtigste forum. Vi er et team, hvor alles stemme bliver hørt og er lige meget værd. Jeg synes, vi alle har noget at byde ind med.



”L.M” klar til at tage en tørn igen.

”L.M.” griber fat i sit våben og skubber geværremmen hen over hovedet. Rykker lidt i den for at få den til at side rigtigt i forhold til den øvrige udrustning.

 ”Sid op”. Soldaterne er tilbage igen. Øvelsen gentages, og denne gang med skarp ammunition.
Køretøjerne forsvinder ud gennem sporet. Ud på heden, hvor målene venter.



Gruppen rykker frem mod mål på Kallesmærsk Hede.