[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Alle var inviteret med til at fejre jubilæet – selv gamle Betty. Fotos: Karl André Pedersen


Mandag kunne JDR fejre 60 års garnisonsjubilæum i Holstebro. Jubilæumsdagen bød på en række forskellige oplevelser for både unge og ældre. I tidsrummet 10 til 18 udstillede JDR Veteranpanserforening på kirkepladsen, hvor den fremviste køretøjer og materiel fra begyndelsen i 1953.



End ikke de yngste kunne modstå et nærmere kig på den gamle Centurion.



Fra 11 til 12 spillede Prinsens Musikkorps en gågadekoncert, som var opstillet i forlængelse af veteranpanserudstillingen. Dagen sluttede med et foredrag i bibliotekets foredragssal, hvor museumsinspektør Esben Graugård og major Kim. K. Madsen fortalte om de forgangne 60 år i byen.



For nogle var dagen den perfekte mulighed for at erindre de minder, der var næsten lige så gamle som det fremviste materiel.


I lørdags var der Dragondag med åbent hus på Dragonkasernen, hvor alle var inviterede til at gå på opdagelse i JDR Historiske samling samtidig med, at man kunne prøve at være soldat for en dag. Derudover var der kampdemonstrationer med både kampvogne og fly, hvor man blandt andet demonstrerede forskellige tænkte scenarier.



Prinsens Musikkorps spillede på kirkepladsen og sørgede dermed for, at stemningen var helt i top.

Se video fra blandt andet kampdemoen her.