[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

På distriktspolitihovedkvarteret i Gereshk by bor seks danske civile politibetjente, hvor de mentorerer de afghanske ledere. Betjentene har god tid til at forberede sig til møderne med deres afghanske kolleger. Det er nemlig ikke mentorering, der fylder mest på programmet.

- Mentorering er ikke et otte timers arbejde. Det gælder om at udvikle lederen som person og derigennem som leder, fastslår vicepolitiinspektør Sten Sørensen. Han pointerer, at jo mindre afghanerne har brug for danskernes hjælp desto bedre.

- Jeg kan ved selvsyn konstatere, at afghanerne er blevet mere selvstændige. I starten skulle de have mere hjælp, og vi havde mange diskussioner. Vi kører ikke længere med ud på gerningssteder og viser, hvordan det skal gribes an. Nu klarer de det selv. Det gør det lidt kedeligere at være betjent eller soldat, forklarer Sten Sørensen og tænker især på de unge soldater, der støtter politiet, men han understreger, at det betyder, at indsatsen virker.




De danske politibetjente og soldaterne fra militærpolitiet har haft t tæt samarbejde i mentoreringen af det afghanske politi.


Forventningsafstemning
Betjentene har et tæt samarbejde med en række danske soldater, og tilsammen udgør de Police, Mentoring, Liaison Team (POMLT). Holdet består foruden betjentene af seks sergenter fra militærpolitiet og to sikrings- og eskortesektioner.

Nogle af soldaterne bor ligeledes på politihovedkvarteret, mens størstedelen holder til i den nærliggende militære lejr, Camp Price. Herfra kører de ud, eskorterer og sikrer politiet, når de skal rundt til møder og lignende.

Vicepolitiinspektøren havde hjemmefra indstillet sig på en udsendelse, der ville kræve tålmodighed og evne til at underholde sig selv. Han medgiver, at det godt kan være svært, hvis man ikke har været indstillet på det.

For soldaterne fra sikrings- eskortesektionen har det været en udfordring at tilpasse sig det nye mønster.

- Vi havde regnet med, at vi skulle gå flere patruljer og mentorere mere direkte, fortæller sergent Philip, gruppefører i den ene sikrings- og eskortesektion.

I starten af deres udsendelse som en del af det nuværende Hold 14, der kom til Helmand i august 2012, gik soldaterne nogle gange på patruljer med politiet ude på de små lokale check-points i Gereshk. Gruppeføreren glæder sig over, at det lader til, at de afghanske betjente nu oftere kommer ud og patruljerer i byen på egen hånd.

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med det afghanske politi, de var altid glade, når vi kom. I starten havde vi lange samtaler om vindruer, børn og familieliv, altså intet taktisk indhold, og det har givet pote, for vi fik opbygget et godt forhold. Nu er vores rolle primært at støtte og sikre politiet, når de skal fra en lejr til en anden, forklarer Philip, der ikke lægger skjul på, at han savner lidt mere action.



Soldaterne fra Sikrings- og eskortesektionen har netop modtaget deres medaljer som synligt bevis på deres indsats.


Nye projekter    
Andre har fået nye opgaver. Politiassistent Trine var udset til at skulle være mentor for afdelingen for forsyning og logistik. Det er netop her, at både afghansk politi og hær har de største udfordringer, men også på dette område er afghanerne blevet mere selvkørende. Hendes køn blev afgørende for, at Trine fik en helt ny og uventet opgave.

På anmodning fra provinspolitichefen har hun nu undervist de 29 kvindelige politibetjente i provinshovedstaden Lashkar Gah i basale politifærdigheder. Kvinderne er ansat uden andre kompetencer end deres køn og mod.

Kønnet er vigtigt, da det kun er dem, som må kropsvisitere andre kvinder. Og modet er nødvendigt, da Taleban stadig truer ikke bare arbejdende kvinder, men alle som samarbejder med de internationale styrker.

I den kommende tid skal de seks kvindelige betjente i Gereshk have samme grunduddannelse af en uges varighed. Her er kvinderne endnu mere udsatte, og de bærer alle burka på arbejde med mindre, de er alene sammen.

- Mange af dem har ikke fortalt deres mænd, at de er ansat i politiet, beretter Trine og forklarer, at de kun arbejder nogle timer om dagen og ikke alle dage. Hvis der er brug for dem, bliver der ringet efter dem, og så må de finde på en løgn for at komme væk hjemmefra.

- Jeg håber, de vil få et mere meningsfyldt arbejde efter, de har fået mere træning og viden om deres rettigheder både som betjente og generelt, fortæller Trine og glæder sig over, at hun fik chancen for at undervise kvinderne.

De seks politibetjente skal blive i Helmand lidt endnu. Når vicepolitiinspektøren tager hjem til maj, vil der være fire nye danske betjente til at foretage den sidste mentorering. Dermed er der reduceret i antallet, ligesom det allerede er sket med soldaterne.

De sidste soldater fra Hold 14 tager hjem inden for de næste par uger, efter de har overdraget til Hold 15. Som afslutning på samarbejdet har der netop været holdt fælles medaljeparade.



Politiassistent Trine med nogle af de afghanske kvindelige betjente samt to briter, som også har hjulpet med træningen.