[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
I forbindelse med paraden blev Dannebrog nedtaget fra flagstangen foran hovedkvarteret i Price, og der blev nedlagt kranse for at ære de faldne, inden de godt 60 danske køretøjer bevægede sig mod Camp Bastion. Foto: Peter Kragelund
Dannebrog vejrer ikke længere over sandet ved Gereshk. Infanterikampkøretøjerne er ophørt med at buldre i Helmands ørken. Kampvognene har vendt kanonerne mod nye opgaver ud fra Camp Bastion. De danske soldater har forladt Camp Price.
Mandagens parade i Camp Price markerede en mærkedag i moderne dansk militærhistorie. Siden 2007 har danske soldater, med udgangspunkt i Price, gennemført nogle af de voldsomste og mest intense kamphandlinger siden 1864. Adskillige lokaliteter og baser i området har fået nærmest mytologisk status, som fx Zumbalay, Clifton, Amadillo og Bridzar.
Størstedelen af krigens 43 faldne danskere har mødt deres endeligt i terrænet knyttet til Camp Price, og lejren har udgjort omdrejningspunktet for tusindvis af danske soldaters tilværelse de senere år. Men mandagens parade var også endnu et vidnesbyrd om, at afghanerne nu vil, og skal, løfte ansvaret for egen sikkerhed. Missionen er ikke til ende, og forude venter nye opgaver for Danmark i Afghanistan.
Forsvarets ledelse deltog i form af brigadegeneral Flemming Agerskov, som er den højestrangerende danske officer i Afghanistan. Foto: S. O. Vestergaard
Det er ikke til at komme udenom, at mandagens begivenheder i Helmand var en milepæl for Hærens indsats i Afghanistan, hvilket chefens for Hold 15, oberst Anders Mærkedahl Pedersen, også understregende i sin tale.
En tale - som af hensyn til paradens britiske deltagere - blev afholdt på engelsk. Chefen veg ikke udenom de vanskelige emner, men tog derimod, med referencer til Perikles, Abraham Lincoln og Edmund Burke, livtag med de store spørgsmål, som vi nærmer os missionens afslutning. Obersten sagde bl.a.:
-There are some inevitable questions we all shall face – now, tomorrow or in the years to come: Was it worth the effort? Did we do the right thing?
For the families who have lost a daughter or son, husband or wife it was not worth the price. And for the hundreds of soldiers who have been injured and crippled it was not worth the price. But imagine that we never had been here. Lives would surely have been spared, but Afghanistan would have remained the land of darkness.
A country where evil has had free play and where men of violence could enforce their wicked tyranny on to the afghan people and the world trough terror. Our effort has thus been purposeful and right. And in the span of history our course will be just and our actions and courageous sacrifices will be judged by the wisest of all counselors - Time.
Chefen for ISAF Hold 15, oberst Anders Mærkedahl Pedersen. Foto: Peter Kragelund
(…)We have met the dangers and done so mindful of the fact that the only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing. No one shall ever say that we did nothing. Some gave their all.
(…)We leave Camp Price with our heads held high and with a firm belief that we have made a lasting difference.
We will remember that places and physical things are not the most important. We will not dedicate or hallow Camp Price, Armadillo, Patrol Baseline or the other places we fought. In time these words will be nothing but places and names.
What we leave behind is not what is engraved in stone monuments, but what is woven into the lives of others.
Soldaterne fra Price fik en velfortjent heltemodtagelse af kammeraterne, da de rullede ind i Camp Bastion. Foto: Dennis Ejler
Den bosniske bevogtningsdeling, som har bestridt vagten for de danske soldater i Camp Price, fulgtes med den danske konvoj til Camp Bastion, forfra delingen skal løse nye bevogtningsopgaver. Tilbage i Camp Price er fortsat to danske POMLT sektioner (Police Operational Mentoring and Liaison Team) samt enkelte stabsofficerer og specialister.
ISAF Hold 15 har været i Helmand siden februar 2013 og tager i løbet af de kommende uger hjem til Danmark. ISAF Hold 16 overtager den 8. august formelt kommandoen fra Hold 15. Hold 16 består af godt 300 mand, bl.a. kamptropper i form af en kampvognsdeling fra Jydske Dragonregiment.