Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Farvel til hærens bedste job
– Resultaterne skabes ude i den spidse ende, hvad enten det er i missionsområdet eller på hærens kaserner
31. marts, 2013 - Kl. 09.40
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Generalmajor Agner Rokos forlader til april chefjobbet i hæren. Det gør han i bevidstheden om, at han efterlader en hær, som til stadighed er under forandring. Om resultaterne i de sidste knap tre år siger han:
– Jeg har et billede på nethinden, hvor der står en lille håndfuld danske mentorer ved siden af 1000 nyuddannede afghanske soldater, som med vores hjælp er blevet i stand til at tage vare på deres eget land. Det billede understreger perspektivet i vores opgaveløsning. I eksemplet er det kapacitetsopbygning, men det samme gælder kampindsatsen.
Hvad er du mest tilfreds med, når du ser tilbage på næsten tre år i chefstolen i HOK?
– Udviklingen over tid i Afghanistan med markant færre dræbte og tilskadekomne, færre hændelser generelt – IED’er og ildkampe – men der er stadigvæk meget vanskelige og risikofyldte opgaver forude. Fagligt er der en rivende udvikling inden for taktisk efterretningstjeneste og for at mindske truslen fra IED’er.
På forligssiden glæder jeg mig over, at værnepligten blev bevaret, og at vi har fået sat skub i anskaffelse af nyt materiel blandt andet nye pansrede mandskabsvogne. Det har også været vigtigt, at vi sammen fik talt ud om den – efter min mening misforståede – opfattelse af et modsætningsforhold, der lå implicit i indlægget ”Er du mand nok til at være chef” fra en kreds af yngre officerer. Endelig afslutningen på nogle auditørsager omkring operative beslutninger i missionsområdet – sager, som skulle undersøges, men næppe være blevet ført i retten, som de blev.
Hærens fremtid?
– Hæren er der, når der ikke er nemme løsninger. Sådan har det altid været. Det vil vi med sikkerhed også opleve fremadrettet set i lyset af nu 20 års uafbrudte operationer. Den økonomiske krise kradser, og det politiske ambitionsniveau er måske lige nu vigende. Men verden bliver ikke et sikrere sted af at blive fattigere – tværtimod.
– Vi skal være klar til at gå ind i næste opgave og bruge tiden effektivt og fornuftigt, inden det går løs igen. Og det kommer til at gå løs igen, for verden har ikke grundlæggende forandret sig – desværre kan man sige.
Hvordan har du det med at forlade chefstolen i HOK?
– Alle i forsvaret bliver ind imellem ramt af rotation, og nu er det altså min tur. Men det bliver rigtig trist at tage afsked med hærens bedste job, slutter Agner Rokos.
Generalmajor Agner Rokos forlader til april chefjobbet i hæren. Det gør han i bevidstheden om, at han efterlader en hær, som til stadighed er under forandring. Om resultaterne i de sidste knap tre år siger han:
– Jeg har et billede på nethinden, hvor der står en lille håndfuld danske mentorer ved siden af 1000 nyuddannede afghanske soldater, som med vores hjælp er blevet i stand til at tage vare på deres eget land. Det billede understreger perspektivet i vores opgaveløsning. I eksemplet er det kapacitetsopbygning, men det samme gælder kampindsatsen.
Hvad er du mest tilfreds med, når du ser tilbage på næsten tre år i chefstolen i HOK?
– Udviklingen over tid i Afghanistan med markant færre dræbte og tilskadekomne, færre hændelser generelt – IED’er og ildkampe – men der er stadigvæk meget vanskelige og risikofyldte opgaver forude. Fagligt er der en rivende udvikling inden for taktisk efterretningstjeneste og for at mindske truslen fra IED’er.
På forligssiden glæder jeg mig over, at værnepligten blev bevaret, og at vi har fået sat skub i anskaffelse af nyt materiel blandt andet nye pansrede mandskabsvogne. Det har også været vigtigt, at vi sammen fik talt ud om den – efter min mening misforståede – opfattelse af et modsætningsforhold, der lå implicit i indlægget ”Er du mand nok til at være chef” fra en kreds af yngre officerer. Endelig afslutningen på nogle auditørsager omkring operative beslutninger i missionsområdet – sager, som skulle undersøges, men næppe være blevet ført i retten, som de blev.
Hærens fremtid?
– Hæren er der, når der ikke er nemme løsninger. Sådan har det altid været. Det vil vi med sikkerhed også opleve fremadrettet set i lyset af nu 20 års uafbrudte operationer. Den økonomiske krise kradser, og det politiske ambitionsniveau er måske lige nu vigende. Men verden bliver ikke et sikrere sted af at blive fattigere – tværtimod.
– Vi skal være klar til at gå ind i næste opgave og bruge tiden effektivt og fornuftigt, inden det går løs igen. Og det kommer til at gå løs igen, for verden har ikke grundlæggende forandret sig – desværre kan man sige.
Hvordan har du det med at forlade chefstolen i HOK?
– Alle i forsvaret bliver ind imellem ramt af rotation, og nu er det altså min tur. Men det bliver rigtig trist at tage afsked med hærens bedste job, slutter Agner Rokos.