[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Scenen foran KUFFEN (KFUM’s soldaterhjem) i Camp Bastion.


Normalt brydes nattens stilhed i Helmand kun af larmen fra koalitions helikoptere og fly.  I weekenden blev den overdøvet af hård rock fra det rutinerede feltorkester Decco Band. Bandet gav to koncerter i Bastion og en i Price. Begge steder tiltrak koncerten flere hundrede danske soldater samt såvel britiske, amerikanske, bosniske og afghanske kolleger. Alle stemte efter bedste evne i fællessang på bandets forsanger Jacob Deccos opfordring.  



Danskerne blev hurtig henført til fædrelandets brune værtshuse, men før det blev for sentimentalt, tog bandet atter livtag med solid soldaterrock.


Heldigvis var bandets setliste velkendt og international med tyngden lagt på klassisk hård rock som bl.a. Guns & Roses, AC/DC og White Snake, så alle kunne være med. Lidt mere udfordrende blev det for de udenlandske kolleger, da bandets egne fortolkninger af bodegaevergreens som Teddy Edelmanns Himmelhunden og John Mogensens Så længe jeg lever, blev spillet.

Danskerne blev hurtig henført til fædrelandets brune værtshuse, men før det blev for sentimentalt, tog bandet atter livtag med solid soldaterrock som Rammsteins Du Hast og en nådesløs, tung fortolkning af Britney Spears’ One more time.



Det var soldaterne selv på Hold 15, som havde valgt Decco Band som feltunderholdning.


Decco Band er blevet hyret på baggrund af en afstemning blandt soldaterne om, hvem de foretrak som feltunderholdning. Decco Band er velkendt blandt danske soldater, da bandet har spillet et utal af koncerter for de danske styrker de seneste år - uanset hvor soldaterne har befundet sig i verden. Forsangeren Jacob har været af sted over 16 gange for at optræde for de danske styrker, og har i alt tilbragt omtrent 200 dage i missionsområder med sit band, svarende til en udsendelse.



Decco Band har spillet et utal af koncerter for de danske styrker de seneste år - uanset hvor soldaterne har befundet sig i verden.