Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Hærens opgave er uændret, men skal løses i slankere ramme
KARUP: Hæren skal stadig hurtigt kunne udsende en bataljonskampgruppe, der kan kæmpe og vinde. Støttestrukturen bliver dog beskåret kraftigt undervejs
19. februar, 2013 - Kl. 10.34
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Hele forsvaret kommer til at mærke besparelserne, og hærens personel er ingen undtagelse. Mange kommer til at opleve frustrationer, når den service, de er vant til, bliver anderledes og i flere tilfælde givetvis ringere.
- Vi kommer ikke uden om, at det bliver en kæmpe udfordring at bringe hærens evne til at løse de operative opgaver på et meget højt niveau helskindet gennem besparelserne, siger chefen for Udviklingsdivisionen i Hærens Operative Kommando, oberstløjtnant Keld Christensen.
- Men vi vil forsøge at nå længst muligt ved at effektivisere og i det omfang, det er fornuftigt, spare på administrationen og støttestrukturerne, så vi kan bevare de operative enheder.
Det er en balancegang. Hærens Operative Kommando ønsker ikke at miste kvaliteten af de operative enheder som konsekvens af besparelserne.
- Vi kæmper altså for kvaliteten af vores enheder, fastslår oberstløjtnant Keld Christensen.
Et af de store og meget betydende spørgsmål for mange i hæren er stadig ubesvaret. Beslutningen om hvilke kaserner, der skal lukkes, skal træffes af politikerne på baggrund af Forsvarschefens militærfaglige indstilling. Først, når det er sket, kan hæren lægge sig fast på den struktur, der er mest effektiv med de geografiske bindinger, der bliver besluttet.
Information til hærens medarbejdere om forligets konsekvenser har været begrænset, siden forliget blev indgået. Det er endnu ikke muligt at forudsige resultatet af de mange tiltag.
Forsvarskommandoen har arbejdet hårdt for at omsætte de politiske beslutninger til handlinger, og HOK har i løbet af januar og februar modtaget Forsvarskommandoens direktiver for tiltagene, som igangsætter arbejdet med at gennemføre forliget. De skal nu omsættes til beslutninger og handlinger i hæren. De enkelte beslutninger vil skridt for skridt nå hærens myndigheder, og denne etapevise tilgang vil måske ikke blive oplevet som den mest tilfredsstillende proces, men den er nødvendig.
Forsvaret er pålagt krav om meget store besparelser allerede i 2013. Det betyder, at flere tiltag bliver iværksat straks, mens andre skal behandles yderligere. Det er derfor ikke muligt at lave en samlet forligsplan for hæren, før de enkelte tiltag igangsættes.
Hæren vil om få år stadig med kort varsel eller kontinuerligt kunne udsende en bataljonskampgruppe, der kan kæmpe og vinde.
Hele forsvaret kommer til at mærke besparelserne, og hærens personel er ingen undtagelse. Mange kommer til at opleve frustrationer, når den service, de er vant til, bliver anderledes og i flere tilfælde givetvis ringere.
- Vi kommer ikke uden om, at det bliver en kæmpe udfordring at bringe hærens evne til at løse de operative opgaver på et meget højt niveau helskindet gennem besparelserne, siger chefen for Udviklingsdivisionen i Hærens Operative Kommando, oberstløjtnant Keld Christensen.
- Men vi vil forsøge at nå længst muligt ved at effektivisere og i det omfang, det er fornuftigt, spare på administrationen og støttestrukturerne, så vi kan bevare de operative enheder.
Det er en balancegang. Hærens Operative Kommando ønsker ikke at miste kvaliteten af de operative enheder som konsekvens af besparelserne.
- Vi kæmper altså for kvaliteten af vores enheder, fastslår oberstløjtnant Keld Christensen.
Et af de store og meget betydende spørgsmål for mange i hæren er stadig ubesvaret. Beslutningen om hvilke kaserner, der skal lukkes, skal træffes af politikerne på baggrund af Forsvarschefens militærfaglige indstilling. Først, når det er sket, kan hæren lægge sig fast på den struktur, der er mest effektiv med de geografiske bindinger, der bliver besluttet.
Information til hærens medarbejdere om forligets konsekvenser har været begrænset, siden forliget blev indgået. Det er endnu ikke muligt at forudsige resultatet af de mange tiltag.
Forsvarskommandoen har arbejdet hårdt for at omsætte de politiske beslutninger til handlinger, og HOK har i løbet af januar og februar modtaget Forsvarskommandoens direktiver for tiltagene, som igangsætter arbejdet med at gennemføre forliget. De skal nu omsættes til beslutninger og handlinger i hæren. De enkelte beslutninger vil skridt for skridt nå hærens myndigheder, og denne etapevise tilgang vil måske ikke blive oplevet som den mest tilfredsstillende proces, men den er nødvendig.
Forsvaret er pålagt krav om meget store besparelser allerede i 2013. Det betyder, at flere tiltag bliver iværksat straks, mens andre skal behandles yderligere. Det er derfor ikke muligt at lave en samlet forligsplan for hæren, før de enkelte tiltag igangsættes.
Hæren vil om få år stadig med kort varsel eller kontinuerligt kunne udsende en bataljonskampgruppe, der kan kæmpe og vinde.