[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]


   
Bogen ”Hærofficerer i 300 år – 1713-2013” er ikke en gængs jubilæumsbog, hvor det ene persongalleri efter det andet afløser hinanden med varierende størrelser på de næsten uundværlige moustacher og bakkenbarter.

Det er langt mere en historisk og tematiseret gennemgang af de forhold, danske hærofficerer til alle tider har været underkastet.


Bogen tager udgangspunkt i tiden, før den professionelle officersstand blev konstitutionaliseret ved oprettelsen af Landkadetakademiet i 1713, altså fra omkring år 1500.
I denne periode var officerskorpset rekrutteret fra adelen.


I en let og ind imellem fornøjelig tone føres læseres gennem overgangen fra adelens officerskorps til kongens professionelle ditto, og så er scenen sat til endnu mange spændende perioder med omskiftninger, medgang og modgang, tjeneste i tysk og allieret tjeneste samt en naturlig afrunding med den status, som danske officerer har i en hær, der gennem de seneste mere end 20 år har været engageret i hårde opgaver på Balkan, i Irak og Afghanistan.


Bogen kan købes på www.gardershop.dk og koster 200 kroner.