[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Kolonnen gør holdt – soldater sidder af køretøjerne og sikrer i alle retninger. De tunge maskingeværer er bemandede, og skytterne observerer med koncentrerede blikke ud over et efterårsfarvet Oksbølterræn.
Lav sol over Oksbøl. (Fotos: Per B. Jørgensen).
Solen hænger lavt på himlen og vanskeliggør observationen i denne del af terrænet, hvor soldaterne skal være ekstra opmærksomme på de improviserede sprængladninger, som oprørsstyrker kan have lagt ud.
Alsidig sammensætning
Kolonnen består af forsyningskøretøjer fra stabs- og logistikkompagniets transport- og bjærgningsdeling. Sikrings- og eskortesektionen sikrer køretøjerne under marchen frem mod kampvognsdelingen, der skal genforsynes med mad, vand og ammunition længere ude i terrænet. Ingeniørerne er i gang med at afsøge området for placerede sprængladninger og en sanitetsgruppe kan støtte, hvis uheldet skulle være ude.
Mange og forskelligartede enheder skal arbejde sammen, for at skabe en sikkert virkende og fleksibel opgaveløsning.
Det oplever enheden også, at der er brug for, da en eksplosion flænser lyden af vestjysk stilhed i tusind stykker. En kollega er såret efter at have været i nærheden af den detonerede improviserede sprængladning. Sanitetsfolk kommer hurtigt til undsætning med livreddende ekspertise – de gyldne minutter og timer skal overholdes, og evakuering til felthospitalet skal gennemføres hurtigst muligt.
Afgørende og livreddende minutter.
Samtidig arbejder ingeniørerne videre med at skabe en sikker vej for kolonnen, så kampvognene kan få deres forsyninger.
Det er øvelse, men det er tæt på den ”worst case”- virkelighed, soldaterne forbereder sig til!
Fleksibilitet og omstillingsparathed
– Jeg synes, at de enkelte soldater og enheder arbejder på et rigtig godt og professionelt niveau. Jeg har i særlig grad lagt mærke til, at soldaterne fra stående reaktionsstyrke og soldaterne fra Hærens reaktionsstyrkeuddannelse er smeltet godt sammen i de enkelte enheder – og forstår at løfte hinanden op mod et højere niveau, siger chefen for DANCON/ISAF hold 17, oberstløjtnant Michael Thøgersen fra Trænregimentet i Aalborg, og fortsætter:
- Jeg lægger i uddannelsen stor vægt på, at den enkelte soldat er god til at samarbejde med andre og er fleksibel og omstillingsparat. Det er en vigtig forudsætning for, at vi kan løse vores opgave i Afghanistan, hvor missionen er i konstant forandring her i den afsluttende fase.
- Derfor uddanner vi os i at kunne løse såvel operative opgaver i forbindelse med støtten til de afghanske sikkerhedsstyrker som til at kunne løse de komplekse logistiske opgaver, der er i forbindelse med hjemtagningen af DANCONs materiel, køretøjer og personel – vi skal være klar til det hele, slutter chefen for DANCON/ISAF hold 17.
Videre mod genforsyning af kampvognene