[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Med udsendelsen af KFOR 28 i maj overtog Hæren igen opgaven i Kosovo efter hjemmeværnet, der i en periode har aflastet hæren i løsningen af bevogtningsopgaven i den franskledede lejr i Novo Selo.

I forbindelse med afslutningen af uddannelsen af KFOR hold 29, var delingen torsdag formiddag trådt an til en kort udsendelsesparade, hvor 1. Brigades chef, brigadegeneral Per O. Knudsen, talte til styrken:



”Kombinationen af erfarne og nye soldater i missionen i Novo Selo er perfekt til at give erfaring i den slags opgaver videre, sagde chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Per O. Knudsen. Foto: Per A. Rasmussen.


- Der er stadig opgaver at løse i Kosovo, selv om situationen gradvist bliver bedre. Bevogtningen af lejren i Novo Selo er en vigtig og respekteret opgave. Den danske bevogtningsenhed har et godt omdømme blandt vore amerikanske, tyske og franske allierede. I repræsenterer Danmark i den sammenhæng – så bær Dannebrog med ære, sagde brigadechefen og fortsatte:

- I er en blandet enhed. Der er soldater med stor erfaring med international tjeneste, og nogle af jer skal ud for første gang. Det er ikke en dårlig kombination – brug det til at lære af hinanden. Udover bevogtningsdelingen opstiller hæren et bidrag af officerer, der indgår i den internationale kampgruppes stab.