Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Kontrolleret kompensation
SYDSUDAN, troppesupport: De lande, der støtter missionen i Sydsudan, modtager kompensation for deres indsats og denne kompensation kræver kontrol. Seniorsergent, Harald Sørevik, fortæller om denne opgave samt de andre ting, han laver i missionen
7. juni, 2013 - Kl. 10.52
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Seniorsergent Harald Sørevik er, som den tredje af stampersonelgruppen, udsendt til FN’s mission i Sydsudan (UNMISS). Seniorsergenten kommer fra et job i Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling, hvor han til daglig fungerer i Event-sektionen med undervisning, udstillinger og feltunderholdning som speciale. Det var derfor en helt ny udfordring og et anderledes arbejdsområde, der ventede i FN’s nyeste medlemsland.
Seniorsergent Harald Sørevik arbejder på månedlig styrkerapport. Privatfoto.
Temperaturen i Entebbe var en del højere end de sædvanlige danske januar-temperaturer, da vi nåede frem, men det var intet sammenlignet med, hvad der ventede i Sydsudans hovedstad Juba. I Januar ligger dagtemperaturen på mellem 41og 44 grader, mens der er køligere om natten, nemlig mellem 28 og 31 grader. Det er dog blevet bedre med tiden, og her i maj er dagtemperaturen sjældent højere end 35 grader. Nætterne er ligeledes køligere og svinger omkring de 25 grader.
Der holdes skarpt øje
Jobbet som dansk befalingsmand her i landet omfatter to strenge, som begge har med økonomi at gøre. Arbejdet i FN-hovedkvarteret er beskrevet så fint som; Staff Officer, Contingent Owned Equipment (SO COE). Jobbet består primært i at sagsbehandle de mange krav fra nationerne, som stiller styrkebidrag til rådighed for missionen – de såkaldte Troop Contributing Countries (TCC). Der ydes lige nu styrkebidrag fra Bangladesh, Nepal, Cambodia, Mongoliet, Japan, Sydkorea, Kenya, Kina, Rwanda, og Indien.
Alle TCC’er har krav på månedlig Daily Subsistence Allowance (DSA), samt halvårligt Recreational Leave Allowance (RLA). Enheder indsender deres krav både fysisk og digitalt, hvorefter alle detaljer skal kontrolleres primært for at sikre, at enhederne modtager netop de ydelser, de har krav på. Flere af enhederne har meget kreative måder at sammentælle personel på. Der er da eksempler på uenighed om, hvorvidt der skal kompenseres for personel, som er afgået fra missionen, eller ej. Lad os her og nu slå fast, at det skal der naturligvis ikke.
Rwanda-bataljonens fremskudte base i Yambio. Foto: Harald Sørevik.
Når alle de forskellige krav er kontrolleret, udfærdiger man en forskrivelse, her i missionen kaldet et ”cover letter”, hvori man verificerer/godkender, at det pågældende TCC har krav på deres kompensation. Herefter mangler der så bare fem underskrifter, inklusive undertegnedes, inden det hele sendes med regulær post til Entebbe for viderebehandling og ekstra kontrol i Finansafdelingen.
Tommelfingerreglen er, at enhederne modtager deres godtgørelse nogenlunde samme tid, som de fremsender deres nye krav måneden efter. Indrømmet er der samlet set en lang sagsbehandlingstid, men på den anden side bliver der udbetalt flere hundrede tusinde amerikanske dollars hver måned, så der er behov for megen kontrol.
Jobbet giver ydermere mulighed for at rejse rundt i de forskellige ti delstater for at deltage i inspektioner af de forskellige TCC’s. Inspektionerne danner baggrund for den refundering, som de enkelte nationer modtager fra FN. Det handler i bund og grund om at kontrollere, at enheden har det udstyr som aftalt mellem nationen og FN, kaldet MOU (Memorandum Of Understanding), og at udstyret rent faktisk virker efter hensigten. Igen taler vi her om rigtig mange penge. Eksempelvis modtager Rwanda $1.726.657 hver måned. Der findes rent faktisk nationer, som beregner deres Forsvarsbudget efter, hvor massivt man kan være til stede i FN-missioner.
Bangladesh Engineers under færdiggørelse af ”airstrip” i Tambura. Foto: Harald Sørevik.
En varieret stilling
Udover jobbet i hovedkvarteret, som officielt set er det eneste, idet Danmark ikke har et Nationalt Støtteelement (NSE) tilknyttet, fungerer seniorsergenten samtidig som økonomibefalingsmand på missionen. Det indebærer, at der føres regnskaber med, hvem der overnatter i ”Danish House”, som er et boligkompleks, Danmark har lejet. Dette skal der erlægges betaling for, og for nemheds skyld har alle 12 beboere valgt at få den sag ordnet via løntræk.
Derudover består jobbet i at sørge for betaling af leverancer af diesel til generator, brugsvand, tømning af septiktank, renovation samt rengøring af fællesarealer. En væsentlig udfordring her er fremskaffelse af valuta. Stort set alle betalinger foregår i lokal valuta; Sydsudanesiske Pund (SSP), og den eneste anden valuta, der accepteres ved veksling, er amerikanske dollars.
Ydermere accepteres udelukkende store amerikanske sedler, nyere end 2005-udgaven. Disse må ikke være krøllede eller på anden måde skæmmet af æsel ører, mærker eller skrift, på trods af at de lokale sedler ligner hjemmearbejde fra sløjdtimerne. Kurserne svinger meget, hvilket betyder, at man må have følere ude blandt kontakterne, så vi kan få den bedste kurs for vores hårdt optjente amerikanske dollars. På forunderlig vis lykkes det hele, som regel, til de flestes tilfredshed.
I skrivende stund er de første fire måneder af udsendelsesperioden overstået, og efter en to ugers ferieperiode i Danmark mangler der bare små ti uger tilbage i Juba. Herefter står der udfasning på programmet; en flyrejse tilbage til Danmark med efterfølgende sommerferie, inden arbejdet igen kalder i Kommunikationsafdelingen. Samlet set en kæmpe oplevelse rigere. På godt og skidt.
Seniorsergent Harald Sørevik er, som den tredje af stampersonelgruppen, udsendt til FN’s mission i Sydsudan (UNMISS). Seniorsergenten kommer fra et job i Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling, hvor han til daglig fungerer i Event-sektionen med undervisning, udstillinger og feltunderholdning som speciale. Det var derfor en helt ny udfordring og et anderledes arbejdsområde, der ventede i FN’s nyeste medlemsland.
Seniorsergent Harald Sørevik arbejder på månedlig styrkerapport. Privatfoto.
Temperaturen i Entebbe var en del højere end de sædvanlige danske januar-temperaturer, da vi nåede frem, men det var intet sammenlignet med, hvad der ventede i Sydsudans hovedstad Juba. I Januar ligger dagtemperaturen på mellem 41og 44 grader, mens der er køligere om natten, nemlig mellem 28 og 31 grader. Det er dog blevet bedre med tiden, og her i maj er dagtemperaturen sjældent højere end 35 grader. Nætterne er ligeledes køligere og svinger omkring de 25 grader.
Der holdes skarpt øje
Jobbet som dansk befalingsmand her i landet omfatter to strenge, som begge har med økonomi at gøre. Arbejdet i FN-hovedkvarteret er beskrevet så fint som; Staff Officer, Contingent Owned Equipment (SO COE). Jobbet består primært i at sagsbehandle de mange krav fra nationerne, som stiller styrkebidrag til rådighed for missionen – de såkaldte Troop Contributing Countries (TCC). Der ydes lige nu styrkebidrag fra Bangladesh, Nepal, Cambodia, Mongoliet, Japan, Sydkorea, Kenya, Kina, Rwanda, og Indien.
Alle TCC’er har krav på månedlig Daily Subsistence Allowance (DSA), samt halvårligt Recreational Leave Allowance (RLA). Enheder indsender deres krav både fysisk og digitalt, hvorefter alle detaljer skal kontrolleres primært for at sikre, at enhederne modtager netop de ydelser, de har krav på. Flere af enhederne har meget kreative måder at sammentælle personel på. Der er da eksempler på uenighed om, hvorvidt der skal kompenseres for personel, som er afgået fra missionen, eller ej. Lad os her og nu slå fast, at det skal der naturligvis ikke.
Rwanda-bataljonens fremskudte base i Yambio. Foto: Harald Sørevik.
Når alle de forskellige krav er kontrolleret, udfærdiger man en forskrivelse, her i missionen kaldet et ”cover letter”, hvori man verificerer/godkender, at det pågældende TCC har krav på deres kompensation. Herefter mangler der så bare fem underskrifter, inklusive undertegnedes, inden det hele sendes med regulær post til Entebbe for viderebehandling og ekstra kontrol i Finansafdelingen.
Tommelfingerreglen er, at enhederne modtager deres godtgørelse nogenlunde samme tid, som de fremsender deres nye krav måneden efter. Indrømmet er der samlet set en lang sagsbehandlingstid, men på den anden side bliver der udbetalt flere hundrede tusinde amerikanske dollars hver måned, så der er behov for megen kontrol.
Jobbet giver ydermere mulighed for at rejse rundt i de forskellige ti delstater for at deltage i inspektioner af de forskellige TCC’s. Inspektionerne danner baggrund for den refundering, som de enkelte nationer modtager fra FN. Det handler i bund og grund om at kontrollere, at enheden har det udstyr som aftalt mellem nationen og FN, kaldet MOU (Memorandum Of Understanding), og at udstyret rent faktisk virker efter hensigten. Igen taler vi her om rigtig mange penge. Eksempelvis modtager Rwanda $1.726.657 hver måned. Der findes rent faktisk nationer, som beregner deres Forsvarsbudget efter, hvor massivt man kan være til stede i FN-missioner.
Bangladesh Engineers under færdiggørelse af ”airstrip” i Tambura. Foto: Harald Sørevik.
En varieret stilling
Udover jobbet i hovedkvarteret, som officielt set er det eneste, idet Danmark ikke har et Nationalt Støtteelement (NSE) tilknyttet, fungerer seniorsergenten samtidig som økonomibefalingsmand på missionen. Det indebærer, at der føres regnskaber med, hvem der overnatter i ”Danish House”, som er et boligkompleks, Danmark har lejet. Dette skal der erlægges betaling for, og for nemheds skyld har alle 12 beboere valgt at få den sag ordnet via løntræk.
Derudover består jobbet i at sørge for betaling af leverancer af diesel til generator, brugsvand, tømning af septiktank, renovation samt rengøring af fællesarealer. En væsentlig udfordring her er fremskaffelse af valuta. Stort set alle betalinger foregår i lokal valuta; Sydsudanesiske Pund (SSP), og den eneste anden valuta, der accepteres ved veksling, er amerikanske dollars.
Ydermere accepteres udelukkende store amerikanske sedler, nyere end 2005-udgaven. Disse må ikke være krøllede eller på anden måde skæmmet af æsel ører, mærker eller skrift, på trods af at de lokale sedler ligner hjemmearbejde fra sløjdtimerne. Kurserne svinger meget, hvilket betyder, at man må have følere ude blandt kontakterne, så vi kan få den bedste kurs for vores hårdt optjente amerikanske dollars. På forunderlig vis lykkes det hele, som regel, til de flestes tilfredshed.
I skrivende stund er de første fire måneder af udsendelsesperioden overstået, og efter en to ugers ferieperiode i Danmark mangler der bare små ti uger tilbage i Juba. Herefter står der udfasning på programmet; en flyrejse tilbage til Danmark med efterfølgende sommerferie, inden arbejdet igen kalder i Kommunikationsafdelingen. Samlet set en kæmpe oplevelse rigere. På godt og skidt.