[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Mission update 2. januar 2013
Hændelser den 17. december 2012 til den 1. januar 2013:

AFGHANISTAN, Helmand:

Den 22. december blev en deling fra VIKING-kompagniet beskudt med håndvåbenild øst for Gereshk by. Delingen observerede og fortsatte sin opgave.

Ingen danske soldater kom til skade ved hændelsen.

Den 31. december standsede styrker fra Task Force 7 en lokal afghansk mand nord for byen Gereshk.  Afghanske sikkerhedsstyrker kontrollerede hans identitet, interviewede ham og lod ham efterfølgende gå.




Mission update 17. december 2012
Hændelser den 4. til den 16. december 2012:

AFGHANISTAN, Helmand:

Den 5. december blev enheder fra VIKING kompagniet ved to hændelser beskudt med håndvåbenild og ild fra tunge maskingeværer sydvest for Gereshk by. Enhederne besvarede ilden.

Den 9. december blev en deling fra VIKING kompagniet beskudt med håndvåbenild øst for Gereshk by. Delingen besvarede ilden og fortsatte sin opgave.
Ingen danske soldater kom til skade ved hændelserne