[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]




Mission update 28. januar 2013

AFGHANISTAN, Helmand:
Hændelser den 2. til den 27. januar 2013:


Den 2. januar blev en dansk soldat fra Task Force 7 dræbt af en improviseret sprængladning under en operation i Upper Gereshk Valley. Hændelsen er omtalt på HOK hjemmeside den 3. januar.

Den 9. januar blev et køretøj fra VIKING-kompagniet ramt af en improviseret sprængladning under en operation øst for Gereshk. I forbindelse med denne hændelse blev enheden beskudt med håndvåbenild og granater. Kompagniets enhed besvarede ilden og fortsatte sin opgave.

Den 26. januar blev to køretøjer fra henholdsvis VIKING-kompagniet og fra ingeniørdetachementet ramt af improviserede sprængladninger vest for Gereshk.

Ingen danske soldater kom til skade ved hændelserne og køretøjerne er tilbage i de danske lejre.


UNTSO, Mellemøsten, Golan:
Hændelse den 22. januar 2013:


Den 22. januar gik en dansk FN-observatør med sin kollega midlertidigt i et beskyttelsesrum, da der i nærheden af deres observationspost blev skudt med morterer og håndvåben.

Ingen danske soldater kom til skade ved hændelsen.