[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Se hvilke udfordringer, danskerne stod med, da de mentorerede på uddannelses- og logistikområdet i et land og i en kultur, som er meget anderledes end vores egen.
Allerede fra januar 2013 fik afghanerne selv ansvaret for uddannelse af soldater i Helmand. Den danske enhed er nu taget hjem i forventning om, at afghanerne rent faktisk kan løfte opgaven.

Se filmen her.





Baggrund:

Danmark har som led i Helmand-planen 2012 – 2014 indsat en kapacitetsopbygningsenhed. Enheden er på ca. 150 soldater.

Enheden har trænet, støttet og mentoreret den afghanske indsats, så Helmand-provinsen selv kan stå for sikkerheden i 2014, når de udenlandske kampstyrker forlader Afghanistan.

Enheden indgår i KOB og er tilknyttet det afghanske Regionale Militære Trænings Center.

Trænings-, Mentorerings- og Forbindelsesenheden, (TMLT), består af 50 soldater. TMLT-soldaterne bor i Camp Tombstone, som er en del af Joint Operation Base (JOB) Bastion og nabolejr til Camp Shorabak.

TMLT mentorer løbende cirka ti separate uddannelses- og kursusforløb ved det afghanske træningscenter, og Danmark bistår med at rådgive de afghanske officerer og instruktører i deres planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsen.