[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det var derfor en flok trætte men humørfyldte ryttere, der nåede i mål hen på eftermiddagen. Med i feltet var blandt andre chefen for Hæren, generalmajor Per Ludvigsen, der var med på hele dagens etape.

- Det var hårdt og i morgen tror jeg samtlige møder skal foregå stående, lød det fra en udmattet general.




Chefen for Hæren, generalmajor Per Ludvigsen, træt men glad, efter dagens 97 kilometer lange etape. Fotos: Palle Strandgård


En anden repræsentant fra Hærens Operative Kommando (HOK), Jens Fjordbak Søndergaard, har været med på hele turen fra Frederiksborg.

- Jeg synes det har været et fantastisk godt og velarrangeret løb. Vi er kommet godt ind under huden på hinanden og selv om det har været hårdt, har det så sandelig også været sjovt og hyggeligt. Vi skal kun koncentrere os om at cykle, spise og sove, resten sørger de dygtige hjælpere for. Og det er alt lige fra reparation af udstyr til vask af tøj og diverse praktiske ting. Og så har vi jo set store dele af kongeriget på en noget alternativ måde - jo, det har været en rigtig fed oplevelse, konkluderer Jens, som kører turen med en håndcykel.




HOKs Jens F. Søndergaard på ruten mellem Randers og Aalborg.


I nat sov feltet så på Nørre Uttrup Kaserne inden turens sidste etape starter her til formiddag. Målet er Skagen og når det nås har rytterne kørt i alt cirka 600 kilometer. Flot og imponerende; ord der også gik igen i målområdet i går, hvor der var taler af såvel chefen for Hæren som byrådsmedlem Thomas Kastrup Larsen, der begge udtrykte stor beundring for initiativet i almindelighed og rytterne i særdeleshed.




En velfortjent – og tiltrængt – pause efter gårsdagens etape, inden turen fortsætter og afsluttes i dag.