[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Menig Jon-Sigurd Schwartz, som kom fra vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde, meldte sig tidligt mandag syg under ophold på Sønderborg Kaserne i forbindelse med vagttjeneste ved Gråsten Slot. Forsvarets læger indlagde ham akut på Sønderborg Sygehus, hvorfra han blev overflyttet til Odense Universitetshospital. Her blev han erklæret død i morges kl. 0254.

Jon-Sigurd Schwartz blev ramt af en smitsom hjernehindebetændelse. Hans kolleger har derfor været isoleret på Sønderborg Kaserne, men har her til morgen genoptaget deres tjeneste.
Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Per Ludvigsen udtaler:

- Det er med sorg, at jeg her til morgen må meddele, at vi i nat har mistet en af vores soldater. Det er et hårdt slag for Jon-Sigurds familie og for hans kammerater. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe familien i den svære tid, der kommer.

Til redaktionerne
Hvis denne meddelelse viderebringes, så oplys venligst, at de nærmeste pårørende er underrettet.
De pårørende frabeder sig al kontakt med medierne.