Tak for den store deltagelse

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Tak i forbindelse med min mands og vores fars, jægersoldat René Brink Jakobsens, bisættelse lørdag den 12. januar og hjemtagelse tidligere på ugen.

Det har medført stor smerte, følelse af afmagt og urimelighed, at jeg har mistet min mand og børnene deres far – deres helt. Lige nu står vi i den dybeste sorg, som har været helt umulig at forberede sig på, selvom vi har kendt til risikoen ved hans arbejde som elitesoldat.

Siden vi fik overbragt beskeden om Renés død natten til den 3. januar, har det været en følelsesmæssig rutsjetur fra dyb, dyb sorg til alle de talrige positive, glade, skøre, sjove og kærlige minder, som er blevet delt mellem familie, venner og kollegaer. Jeg takker af hele mit hjerte for den fuldstændigt ubeskrivelige opbakning og støtte, der har været, siden vi fik den ubærlige besked.

Der er så mange, jeg ønsker at takke af hele mit hjerte. Børnene og jeg har modtaget så mange smukke og medfølende kondolencer og praktisk støtte fra vores netværk, at jeg som eneste mulighed for at nå ud til jer alle må bruge medierne for at takke jer.

Det var en utrolig smuk ceremoni ved modtagelsen af René i Karup den 9. januar, og jeg takker for det store stykke arbejde, der var lagt i at give ham en værdig og respektfuld modtagelse med militær præcision, smukke personlige taler fra feltpræst Oral Shaw og chef for Jægerkorpset Claus Wammen.

Forud for hjemtagelsen ved jeg, at der har været holdt mindehøjtideligheder i de forskellige lejre i Afghanistan blandt andet i Lashkar Gah og Camp Bastion, og vi er taknemmelige for at have modtaget billeder og taler fra ceremonierne.

Det er tydeligt, at sorgen ikke kun er en personlig sorg, vi som familie bærer. Det mærker jeg gennem kondolencerne og med frygt for at glemme nogen, nævner jeg alligevel de tætte kollegaer i 6. patrulje, Task Force 7, de nationale og internationale samarbejdspartnere, forsvarschefen, chefen for Hærens Operative Kommando og internationale ambassadører, som både har skrevet og er mødt personligt op til bisættelsen blandt de 850 andre mennesker.

Herudover forsvarsministeren, som holdt en rørende tale ved mindesammenkomsten på restaurant Gl. Høver efter bisættelsen, et håndskrevet brev fra statsministeren, kondolence fra NATO, fra Hendes Majestæt Dronningen, fra USA´s præsident og utallige trøstende mails, sms´er og Facebook-beskeder fra personlige venner og familier, men også personer, vi slet ikke kender, men som føler med os.

Her vil jeg gerne sige en stor tak til jer, der har oprettet mindefonden til mine børn og til jer, som har ydet et bidrag til fonden. Det kan ikke siges med ord, hvor meget det varmer i mit og mine pigers hjerter.

Vores lille dreng på ni måneder er endnu for lille til at forstå noget, men han er vores lyspunkt i denne triste tid. De smukke taler i kirken om René fra familien og en nær ven bevidner, hvor elsket et menneske han var, og at hans største ønske for os fremover er, at vi står sammen.

Derudover er jeg ikke i tvivl om, at vores kontakt til Jægerkorpset vil bestå, da der er et usynligt familiebånd imellem os og en forståelse og accept af, at vores mænd risikerer deres liv for vores skyld.

Det gør mig utrolig stolt at sidde med alle disse minder og mærke hvor store aftryk, min mand har sat på de mennesker, som stod ham nær og dem, han har mødt på sin vej privat som i arbejdslivet. Det skyldes hans nærvær og overskud til at hjælpe andre, sin spontanitet, målrettethed og legende smittende livsglæde.

Hans afskedsord “hvis jeg kunne gøre noget om, ville jeg gøre det hele igen” håber jeg vil give eftertanke til andre end kun mine børn og mig.

Vi kan ikke takke jer nok for jeres opbakning og støtte.

Sara, Mie Maja, Thor og Camilla