[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Natten til mandag udbrød der kampe i den sydsudanske by Juba, hvor de danske soldater arbejder i FN-missionens hovedkvarter.

Danmark bidrager med 14 soldater til FN-missionen i Sydsudan. I øjeblikket befinder seks af soldaterne sig i Juba. Den seneste melding er, at alle danskere er i sikkerhed i området.

Sydsudan, Afrikas nyeste land, er blevet skæmmet af konflikter næsten uafbrudt siden uafhængigheden af Sudan i 1956, hvor Sydsudan blev en autonom region i Sudan.

I 2005 blev der underskrevet en omfattende fredsaftale, der resulterede i komplet uafhængighed fra Sudan den 9. juli 2011. Sydsudan har siden uafhængigheden af Sudan i 2011 været medlem af FN.