[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den 9. december modtog Hærens Operative Kommando et brev fra en person, der anførte at være tidligere værnepligtig ved Gardehusarregimentets Hesteeskadron. Pågældende beskrev i sit brev 27 episoder fra sin værnepligt under overskriften ”umenneskelige og ulovlige aktiviteter”. De nævnte episoder skulle havde fundet sted på det værnepligtshold, der startede i februar 2012.

Auditøren i København indledte en undersøgelse, og samtlige værnepligtige og befalingsmænd med tilknytning til det pågældende værnepligtshold er blevet afhørt. Det viste sig, at stort set samtlige af de 27 beskrevne episoder har fundet sted, men de har haft en anden og langt mindre alvorlig karakter, hvorved militær straffelovs grovhedskriterium ikke vurderes at være opfyldt.

Auditøren har derfor indstillet efterforskningen, da der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået strafbare forhold, der kan forfølges af den militære anklagemyndighed.

Læs Forsvaret Auditørkorps’ pressemeddelelse her: (Link)

Eventuelle spørgsmål kan rettes til auditør Kristian Kirk Petersen på telefonnummer 2554 0171