Et godt Forsvar til pengene

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I et indlæg, "Skrækscenariets virkeliggørelse", i Berlingske lørdag den 12. april hævder pensioneret kontreadmiral Jørn Olesen, at den politiske aftale om en ny og ændret organisering af Forsvarets ledelse medfører, at den individuelle faglighed i de tre værn - altså Hærens ekspertise og evner i forhold til landoperationer samt Søværnets og Flyvevåbnets tilsvarende i forhold til operationer til søs henholdsvis i luften - trynes og svækkes markant, fordi de nuværende tre operative kommandoer nedlægges og erstattes af tre værnsstabe, altså en hærstab, en marinestab og flyverstab.

Jørn Olesen finder tillige, at ledelsesstrukturen forplumres, fordi de myndigheder, der håndterer materielanskaffelser, It, økonomi, personale og faciliteter flyttes fra direkte at være underlagt Forsvarschefen til at indgå som styrelser under Forsvarsministeriet.

Det er helt rigtigt, at værnenes professionalisme i forhold til militære operationer til lands, til vands henholdsvis i luften er helt central og bl.a. forudsætningen for, at værnenes operative enheder kan indgå i operationer med enheder fra andre værn og andre lande. Men herudover er Jørn Olesen i det store hele forkert på den.

I den nye og mere enkle struktur svækkes værnenes evne til at opbygge, fastholde og udvikle den værnsvise ekspertise og producere effektive militære enheder ikke. Tværtimod bliver det netop fokus for de tre kommende værnsstabe og værnenes udførende myndigheder rundt om i landet. De udførende myndigheder i de tre værn vil i lighed med, hvad der er tilfældet nu, skulle referere til den relevante værnsstab. Der er lagt op til og grund til at tro, at ekspertisen og professionalisme i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet vil kunne fortsætte med at udvikle sig positivt.

I forhold til ydelser og støtte vedrørende indkøb af materiel, it osv. er det ikke afgørende, om man selv "ejer" de virksomheder, som skal levere disse ydelser. Det afgørende er, om man får de ydelser, der er behov for i den rette mængde og kvalitet, og om man har kompetencen til at kunne disponere over de modtagne støttende ydelser i forhold til kerneproduktionen, som altså er etablering, indsættelse og understøttelse af de militære enheder med den tilhørende og integrerede vedligeholdelsesstruktur.

Hvis det er tilfældet, og det er det for Forsvarschefens vedkommende, så skal de støttende ydelser "blot" produceres med så få omkostninger som muligt og i øvrigt så effektivt som muligt. Og det er præcist, hvad den struktur, som bliver konsekvensen af den politiske aftale, indebærer. Der bliver simpelthen fjernet administration i både bredde og dybde, hvilket alt andet lige giver mulighed for at få mere militær relevant kapacitet for pengene.

I Forsvaret er buen hårdt spændt, og der er stort set ingen redundans i de operative kapaciteter. Derfor er det vigtigt, at vi løbende optimerer, især de administrative og støttende strukturer, så vi kan levere så meget forsvar og militær kapacitet for de ressourcer, som nu engang er stillet til rådighed af samfundet. Og sagen er heldigvis, at vi ved sammenligning kan konstatere, at vi faktisk får ret meget forsvar for pengene i dette land.

Per Ludvigsen
generalmajor
Chef for Hærens Operative Kommando

Se pensioneret kontreadmiral Jørn Olesens indlæg hér.