[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Soldaterne fra II Livgarde Bataljon gennemførte en såkaldt kampdemonstration for repræsentanter fra den europæiske forsvarsindustri.
Demonstrationen viste sammenhængen og udviklingen mellem soldaterfærdigheder og teknologi, som soldaten gennemgår fra han møder som værnepligtig, til han kan indgå i en større enhed som professionel soldat støttet af fly, infanterikampkøretøjer og lignende.



Et samarbejde mellem dansk forsvarsindustri og Forsvaret skulle vise repræsentanter fra forsvarsindustrien i Europa, at man i Danmark har masser af gode produkter og varer til militær brug.




Efter kampdemonstrationen kunne indkøberne og repræsentanterne se, føle og høre mere om de enkelte produkter, og de kunne se, hvordan de rent faktisk bruges direkte af de danske soldater til daglig.




Gruppen er i stilling og støtter resten af enhedens angreb.



Der havde dagen før værett aktivitet i luften i et omfang næppe set, siden dengang Flyvestation Værløse eksisterede. Det havde også havde fået enkelte beboere til at spørge, hvad der foregik.
Dette var en del af indøvelsen, og under selve angrebet mod målet blev soldaterne på jorden støttet af F-16 kampfly.
Dette illustrerede, hvorledes man i dag kæmper i flere dimensioner og skal have kræfterne til at arbejde sammen.



Efter et vellykket angreb, skyder IKK (Infanteri Kamp Køretøjerne) røg, så frigørelsen kan foregå i skjul.


På lokalavisen.dk kan man se film fra dagen.