Fra ’Slangepasset’ til ’KAIA NORD’

Af Per B. Jørgensen, kaptajn, presseofficer, ISAF 17.

Omskiftelighed med krav om fleksibilitet er et grundvilkår for en mission i hastig forandring. Indsatsen i Afghanistan ændrer fokus – både hvad angår indhold og geografi.

Slange passet, Bridge Tom, Highway 1. Lokaliteter som er kendte af mange danske soldater, der har deltaget i operationerne i Helmand provinsen. Geografien kender kaptajn Stina Cederberg indgående fra sit arbejde som efterretningsofficer i kampvogns-detachementet.

 – Operationerne strakte sig ofte over flere dage, hvor vi sikrede bestemte områder således, at andre enheder kunne arbejde så uforstyrret som muligt, fortæller Stina og fortsætter:
- Min opgave var blandt andet at koordinere indsættelsen af det ubemandede fly og vores lyttekapacitet, og i det hele taget skaffe et detaljeret billede af situationen i det område, hvor vi var indsat.
- Vores operationer og opgaveløsning foregik som oftest uden den store dramatik – livet inde i Camp Bastion forud for og efter en operation, var som regel væsentlig mere hektisk, end når vi var af sted.

Et tæt sammenhold.
Mange dage under åben himmel sammen med det samme team under lidt primitive vilkår. Set ude fra må en af de store udfordringer være, at få alt til at fungere, uden at folk går hinanden på nerverne – eller at soldaterne bliver ramt af kedsomhed.

Ophold i vognborg under en af kampbidragets operationer – forhold der skaber sammenhold.

 – Jeg har været udsendt på tidligere hold, og jeg vil sige, at dette hold har været en helt speciel og positiv oplevelse, pointerer Stina.
 – Sammenholdet har været rigtig godt – det, at vi er et relativt lille hold, har gjort at atmosfæren har været mere tæt og intim.
– Jeg tror, det har været medvirkende til, at vi har fået tingene til at fungere på en rigtig god måde – også under de lange indsættelser, hvor der i perioder ikke skete noget som helst. Der har altid været gode kammerater og kolleger omkring mig. Det er min oplevelse, at vi har alle arbejdet for at få det bedste ud af det.
 – Jeg tror også at det at være de sidste kampsoldater i Helmand, har haft en betydning for vores gode sammenhold – alle var indstillet på, at vi skulle slutte af på en ordentlig måde.
Ud af de knap 90 dage der gik i mellem, at kampbidraget var klar til operationer og frem til afslutningen af operationerne i maj, var bidraget indsat i operationer i 43 dage.
– Da operationerne var afsluttede, materiel og køretøjer afleveret, og alle dem, som jeg havde arbejdet sammen med i tre måneder var rejst hjem, tog jeg på ’leave’. Det var tiltrængt. Vi havde været ude på operationer i mange og lange perioder – og tiden til hvile ud, havde været knap.

Det må aldrig blive usynligt!
Da kampbidraget havde afsluttet operationerne, ændrede ISAF 17 fokus. Nu lå vægten på hjemtagning og lejrnedbrydning. Det betød hurtigt nogle synlige forandringer i Camp Viking. Pladser, hvor der før havde holdt køretøjer, stod tomme. Telte og andet udstyr blev taget ned.

- Det var en underlig fornemmelse, at vende tilbage og opleve, hvor hurtigt det gik med nedbrydningen af lejren, fortæller Stina. – Det, at se det hele kollapse var underligt. Camp Viking havde været noget som rigtig mange, og mig selv inklusiv, havde været en del af gennem lang tid – både på dette hold, men også på tidligere hold. Jeg sagde til mig selv: Lige om lidt er det hele væk. Jeg håber at det, at vi har været her, aldrig må blive usynligt!
Opgaven i det sydlige Afghanistan er nu afsluttet. Camp Viking er ved at være afviklet, og det sidste materiel og de sidste soldater vender snart tilbage til Danmark.

At leve i en ’global landsby’
Samtidig opbygger soldater fra ISAF 17 organisationen i Kabul-området (KAIA NORD), hvor den danske støtte til stabe og skoler skal have sit virke i fremtiden.
 – Det er ren luksus at komme herop – væk fra støv, støj, varme og bad under en ’shower-bag’– kontrasten er stor, siger Stina og fortsætter: - Rigtige værelser med udsigt til snebelagte bjerge og god plads, restauranter, caféer og butikker. Alle de faciliteter, der hører til i en lille by!


Stina er med til at lægge grundstenene for det næste hold, der skal arbejde i Kabuls internationale lufthavn.

- Jeg er specielt begejstret for alle disse nationaliteter. Her er der virkelig en international atmosfære, en broget og farverig flok af mennesker – det er fantastisk at leve i en global landsby, hvor jeg får brugt alle mine sprogfærdigheder.
 
Vi bygger op fra bunden
Opgaven er også væsentlig anderledes, end i Camp Bastion. ISAF 17 skal i Kabuls internationale lufthavn (i KAIA NORD) opbygge en organisation, der kan støtte det samlede danske bidrag i Kabul med administration og logistik. I august vil soldaterne fra ISAF 17 blive afløst af et nyt hold, der skal videreføre opgaven.

Gadestemning - I KAIA er forholdene væsentlig anderledes end i Camp Bastion

– Jeg forventer, at vi vil få alle de grundlæggende ting på plads, så vore afløsere ikke skal begynde helt fra bunden.  Vi er allerede kommet langt, og tiden går ret hurtigt, siger Stina.
– Vi er blevet taget godt imod af de danskere, der var her i forvejen. Det er mit indtryk, at der er et godt sammenhold, hvor vi arbejder for holdet og støtter hinanden. Det lykkes, fordi vi er gode til at skabe nogle danske holdepunkter på det sociale plan – vi har for eksempel fredags brunch, og vi laver forskellige aktiviteter sammen.
 – Det er spændende at være med til at bygge noget nyt op og få tingene til at virke ved fælles hjælp – og det var en speciel oplevelse at være med til at lukke ned i Helmand, slutter Stina Cederberg.