[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Bogen fortæller historien fra begyndelsen af 1614 om hærens voksende betydning og afgørende rolle i den dramatiske eksistenskamp mod svenskerne i 1600- og 1700- tallet og mod briterne i 1800-tallet. Den beretter om de bitre og skæbnesvangre dansk – tyske krige i 1848-1851 og 1864 og de tunge år i Tysklands skygge.

Endelig omhandler en væsentlig del af bogen de dramatiske koldkrigsår som NATO-allieret og den nyeste historie med internationale opgaver og moderne krigsførelse.