Jul i Kabul

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Et par danskere i Kabul med behørig hovedpåklædning.


Så er det jul, og det er det på sin vis også i Afghanistan. Vi er 21 husarer i Kabul-området i øjeblikket, og halvdelen af os bliver i landet hen over julen.

Vi har alle vidt forskellige hverdage, da vi sidder i flere lejre rundt omkring i Kabul. 

Vores sikring- og eskorte sektion, der organisatorisk hører til ved AIAT (Army Institutional Advisory Team) i NKC (New Kabul Compound), har travlt med at transportere ISAF-styrker og civile rundt i Kabul, især efter hjemsendelsen af den tyske eskortesektion.

Eskortesektionen er, efter det fantastiske stykke arbejde de præsterede den 5. august, blevet meget populær blandt vores partnernationer, der alle ønsker at køre med dem. De har travlt., men bliver heldigvis forstærket med en ekstra sektion ved næste rotation til februar.


I NKC i midten af Kabul, sidder der i AIAT yderligere fire husarer og arbejder med at mentorer afghanerne på højere niveauer: Branch Schools. I den østlige del af byen ligger den afghanske officersskole, ANAOA. Her er vi seks husarer (placeret i Camp Qargha), der mentorer hver vores afghanske mentee(s), der er instruktører på skolen, og hver har ansvaret for cirka 35 officerskadetter.




På vej tilbage efter dagens uddannelse.


Arbejde i juledagene
Vores engelske ledelse i lejren ved officersskolen har valgt, at vi skal arbejde i juledagene, for afghanerne fejrer jo ikke jul. Det har skabt noget blandede følelser, og det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan geare lidt ned i juledagene. På den anden side er der tradition for, at når man er på mission, så er man på 24/7.

I vores lille lejr oplever vi julen på mange måder. Måske vigtigst af alt får vi tilsendt julepakker fra Simone Bech, som står i spidsen for foreningen ’Vi tænker på dig, tak til alle udsendte’. I pakkerne er der alverdens julegodter, som skaber stor glæde hernede. Mange af os har også fået tilsendt pakkekalendere fra vores nærmeste. I min er der små juledekorationer, som jeg kan sætte op på værelset og danskergangen til stor glæde for os alle.




Juleudsmykning i lejren.


Fredagsmorgenmad vækker glæde
Cafeteriet har en 21-dages madrotation, som ikke varierer i julemåneden, det er ’one choice only’ og engelsk/indisk mad. Så hvad julestemning angår, hjælper det os på ingen måde.

Heldigvis har vi danskere her i lejren en fredagstradition: Fredagsmorgenmaden som er blevet så populær hernede, at den engelske Brigadier har inviteret sig selv. Vi bager selv rugbrød og frankbrød, og vi har marmelade og diverse spegepølser, som er tilsendt fra vores kære hjemme i Danmark.

Desuden har vi fået tilsendt gløgg og pebernødder hertil fra vores velfærdsmidler. 

Når man tager sine kollegaers gode selskab in mente, skaber det tilsammen en hyggelig julestemning, hvor tankerne tit går hjem til de familier, vi savner så meget.




Vi savner jer, men har det godt


Juleaften så tæt på det, som vi kender
Juleaften bliver for danskernes vedkommende holdt i KAIA (Kabul International Airport). Her er der lagt mange penge og kræfter i at skabe en så autentisk juleaften som muligt. Vores feltpræst Mette Præstegaard holder julegudstjeneste med alt det saglige, som nu tilhører. 



Der bliver tilberedt en dansk julemiddag efter alle kunstens regler. Julegaverne, som bliver sendt en måned i forvejen fra Danmark, når forhåbentlig at komme frem (man kan desværre aldrig vide), og med en julecigar og en Effes Zero, kan aftenen ikke andet end at blive fuldendt. Dagen efter splitter vi igen op, og så er det tilbage til mentoreringen.

Vores dagligdag med mentoreringen af de afghanske instruktører går i bund og grund ud på at dygtiggøre dem, så de kan få nogle gode officerer ud af de afghanske kadetter. Men vejen til at få et professionelt forhold starter med at få et tæt og stærkt socialt forhold. Det gør, at vi deler mange personlige ting, og noget af tiden går også med at grine og tale om andet end arbejde. Her viser de også en stor interesse for vores jul. Jeg tog et par nissehuer med en dag, og de ville straks have dem på. Det er god skik at tage lidt godter med ned til dem, når vi holder møder. Derfor er det nu blevet en fast tradition, at vi har pebernødder med for at dele julehyggen.

Vi håber, at I alle får en god jul, og at I sender os en tanke.




Med den afghanske natur som baggrund er der plads til lidt udsyn.