[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



DANCON markerede sammenlægninger og nedlæggelser i Camp Viking


Nedlæggelsen af Danske Artilleriregiment, Hærens Kampskole og Det Internationale Logistik Center (DANILOG) samt oprettelsen Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, Hærens Efterretningscenter og Garnisonskommandant Vordingborg blev markeret med parader på tjenestestederne i Danmark. Det betyder også, at mange soldater fremover skal bære en ny baret, et ny baretmærke eller begge dele. Det gælder naturligvis også for soldater i Afghanistan.



Tidligere DANILOG-soldater – nu med Trænregimentets mærke.


Ligesom de forskellige tjenestesteder højtideligholdt forandringerne med parader og andre markeringer hjemme i Danmark, er nedlæggelser og oprettelser også blevet markeret ved DANCON i Helmand.

Forandringerne i Danmark blev derfor også højtideligholdt ved DANCON i Helmand. Mandag den 3. marts var alt personel fra Hold 17 trådt an ved flagstangen. Personellet, der er udsendt fra Det Internationale Logistik Center, med Trænregimentets mærke i baretten. Fra Danske Artilleriregiment antrådte de soldater, der nu indgår i Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, med artilleriets baretmærke i den nye, sorte baret.



Samme mærke, ny farve til soldaterne fra 1. Danske Artilleriafdeling.


Chefen for DANCON, oberst Michael Thøgersen ønskede tillykke med de nye tilhørsforhold:

- Størsteparten af jer, der skifter regiment, skifter fra DANILOG til Trænregimentet. Her vil jeg sige både tillykke og velkommen til de nye regimentskammerater.
Efter paraden blev dagen yderligere markeret ved et fællesarrangement på KFUM’s soldaterhjem, hvor Trænregimentet havde sponsoreret kaffe, boller og kage.