[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Tirsdag morgen ankom inspektionsholdet til Hærens Operative Kommando, hvor de deltog i en briefing om Hæren. Bagefter besøgte inspektørerne Flyvevåbnet. (Foto: Kim Grünberger)


Tirsdag morgen ankom det russiske inspektionshold til Hærens Operative Kommando. Formålet med besøget var at høre om større aktiviteter i Hæren, inden de tager videre for at besøge nogle af Hærens myndigheder.
Besøget sker på baggrund af Wien-dokumentet, som forpligter de lande, der har skrevet under, til at udvise åbenhed og give adgang til militære faciliteter inden for et bestemt område.

Efter besøget ved Hærens Operative Kommando gik turen videre til Flyvevåbnet, inden de i eftermiddag skal besøge nogle af Hærens regimenter.



Inspektionsholdet bestod af inspektionschef oberstløjtnant Sergei Logatchev og de fire inspektører Vadim Degtyarev, Sergei Denisov og Stanislav Krutko. Her fotograferet sammen med de danske repræsentanter fra Hæren. (Foto: Heri H. Niclasen)