[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Der var en dansk sikringsenhed til stede ved hændelsen, og de bidrog til nedkæmpelse af angriberen, der blev dræbt.

Ingen danskere er kommet til skade ved hændelsen.
 
Qargha-lejren er en af de installationer, hvor danske soldater blandt andet arbejder med støtte til træningen af afghanske sikkerhedsstyrker.
 
- Hændelsen viser, at selvom vi ikke længere har kamptropper i Helmand, er den vigtige opgaveløsning, som nu foregår i Kabul, langtfra ufarligt arbejde, udtaler chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Per Ludvigsen.