[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



27 sjetteklassebørn fra Hørning Juniorklub besøgte i weekenden Hærens Efterretningscenter.


Hærens Efterretningscenter havde i weekenden besøg af 27 sjetteklassebørn fra Hørning Juniorklub.

Børnene, der alle var en del af klubbens 6. klasseprojekt, skulle have en anderledes weekend, der gav mulighed for et indblik i livet som soldat.

Weekenden bød derfor blandt andet på orienteringslære, førstehjælpsundervisning og øvelse om natten.

Børnene fik hurtigt en forståelse af vigtigheden i at kunne finde, vej og de hjalp hinanden så godt de kunne, når terrænet ikke stemte helt overens med kortet, og når verdenshjørnerne var svære at lokalisere.




Børnene lærte, at det er vigtigt og nyttigt at samarbejde, blandt andet når man skal finde vej.


Førstehjælpsundervisningen havde fokus på de ting, som skulle anvendes i løbet af weekenden. Dette indbefattede behandling af hovedlæsion, nakkesmerter og andre småskader.

Efter undervisningen var børnene klar til at gå i gang med det ”virkelige” soldaterliv: Kast med (øvelses)håndgranater, orienteringsløb, kommunikationsøvelse med legoklodser og en interimistisk forhindringsbane i idrætshallen, hvor en såret kammerat (to sandsække), skulle medbringes hele vejen.

Alle opgaver blev løst meget tilfredsstillende og til tider på fantasifuld vis.




Børnene prøvede blandt andet at kaste med (øvelses)håndgranater.


Tyve løs på kasernen
Søndag morgen blev børnene vækket 0400, klar til opgavemarch.

Scenariet lød: ”Vagten har observeret to-tre tyve i terrænet. De har forventeligt stjålet materiel fra kasernen, og I skal hjælpe vagten med at finde tyvene og/eller materiellet. Der kan være flere fjender i terrænet, så I skal gemme jer, hvis I ser nogen derude”.

Nattens opgavemarch bød derfor blandt andet på afsøgning af et mørkt skovområde, et moment med et færdselsuheld og til sidst en konkurrence i ”båreræs”, så pulsen lige kunne komme op inden morgenmaden.

Børnene levede endnu engang op til forventningerne. Når nogen blev lidt bange i mørket, tog de hånd om hinanden og kom flot igennem hele turen.

Søndag formiddag stod den på rengøring og vedligeholdelse, og da bussen igen kørte mod Hørning, var den eneste larm de dybe vejrtrækninger fra sovende børn.