[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Det danske trænings-team har haft mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med briternes våben under opholdet på den britiske base på Cypern. Foto: Morten Fredslund
Forventningerne stiger, mens temperaturen falder på den populære charter-ø Cypern, hvor de 30 soldater fra det danske Irak-træningsteam pudser de sidste færdigheder af sammen med deres britiske kolleger.
- Selve missionen startede i princippet, da vi satte os ind i Hercules-flyet for at flyve her til Cypern. Nu mangler vi det sidste nøk, inden vi står i Irak, og jeg tror, jeg taler på de flestes vegne, når jeg siger, at vi hellere ville være taget at sted i går end i morgen, siger Daniel, der er seniorsergent fra Den Kongelige Livgarde.
Daniel er næstkommanderende i den deling, som primært skal træne kurdiske soldater i førstehjælp, når træningsholdet indsættes i det nordlige Irak.
Sammen med 29 kolleger kom han til Cypern sidste lørdag. Siden har danskerne klargjort materiel, deltaget i briefinger om blandt andet sikkerhed, sundhedsforhold, Irakisk og kurdisk kultur, og de har fået styr på og kontrolleret det sidste materiel, våben og personlig udrustning. Desuden har danskerne hilst på britiske kolleger fra den enhed, som danskerne skal gennemføre træningslektioner sammen med i den kommende tid i Irak.
Britisk mind-set
- Vi er øvet i at undervise på engelsk, og da vi alle er erfarne undervisere med en del år på bagen, har vi allerede det britiske mind-set inde under huden. Så jeg tror ikke, det er der, udfordringen ligger. Men da vi jo er det første hold i træningsmissionen, er det selvfølgelig spændende, hvad det helt konkret er, vi kommer til at møde af udfordringer i Irak. Eksempelvis i forhold til kommunikationen. Forstår kurderne, vi skal undervise, engelsk? Hvor gode er de tolke, vi eventuelt får stillet til rådighed? Det er spørgsmål, som vi først får svar på, når vi når frem,” siger Daniel og tilføjer:
- Ubekendte er selvfølgelig også, hvordan kurderne vil modtage os, hvilke undervisningsremedier får vi stillet til rådighed og så videre.
Daniel og kollegerne fik blot tre ugers varsel til den konkrete træningsmission, der er berammet til at vare tre måneder. Hovedparten af soldaterne har dog været på beredskab til udsendelse i en international mission i cirka ni måneder.
Både D.B., tv, og Daniel mener, at det giver rigtig god mening at træne kurderne i militære færdigheder.
Foto: Morten Fredslund
|
|
Det føles rigtigt
- Alle på holdet er soldater med stor erfaring, og de fleste har undervist en hel del. Så selv om der er nogle ubekendte, er der ikke på ingen måde optræk til panik, hvis der opstår uventede ting i forhold til undervisningen. Så handler vi bare impulsivt og kreativt. Vi kan vores militære kram, vi stoler på hinanden, og vi er forberedte på en lang række ’hvad nu hvis’-situationer, siger Daniel.
- Lige nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at komme af sted. Og mine forventninger til missionen bliver ikke mindre af, at jeg personligt synes, at det er den rigtige vej at gå, når vi sendes ud for at uddanne og træne nogle lokale til at blive bedre soldater i stedet for at blive indsat i området for at kæmpe og slå ihjel.
Samme holdning har overkonstabel D.B. Han var netop vendt hjem fra det sidste Afghanistan-hold, da personellet ved Trænregimentets Sanitetskompagni fik buddet om en plads som sanitetsmand på trænings-teamet.
- Vi var cirka 40 soldater, der meldte os, og jeg var så den heldige, siger D.B.
- Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er altid spændende at blive udsendt til en ny mission. Godt nok har jeg kun været hjemme i cirka 60 dage i år, så min kæreste var mindre begejstret. Så det må jeg råde bod på, når jeg vender hjem. Men den her mission lød så relevant og spændende, at jeg ikke blot kunne lade den passere forbi uden at melde mig.”
Ingredienser til en succes
D.B. skal både undervise kurdere og være en del af det sanitære beredskab, der tager sig af danske soldater, der måtte blive syge eller komme til skade under udsendelsen. Blandt de briefinger, som træningsholdet har fået på Cypern, var det forleden områdets dyreliv der var på programmet.
- Jeg har tidligere været udsendt til Irak, og der var ikke så meget nyt. Der er slanger, skorpioner og edderkopper. Men der er også en del hunde med rabies, og det er en modbydelig sygdom, vi skal være på vagt over for. Og som altid, når mange bor samlet på ét sted, skal vi sørge for en høj hygiejnestandard hos både os selv og dem, vi bor sammen med, siger D.B., der har store forventninger til træningsmissionen i Irak.
- Det bliver super spændende. Ikke mindst fordi missionen er så relevant. Den har et klart politisk budskab, og i stedet for at kaste bomber i hovedet på folk, skal vi lære de lokale kurdere, hvordan de bedre kan passe på sig selv. Så i min verden har den her mission alle de ingredienser, der skal til for at blive en succes, siger D.B.