[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
BANG! Øvelsen er i gang. De ni mand fra Opklaringsbataljonen rykker frem under egen sikring. Maskingeværets ratta-ta lyder fra skrænten. Eksplosionerne gjalder. Røgtågerne indhylder krigszonen i en tæt, tyk røg. I vraget af en lyseblå Toyota sidder en såret. Gruppen trænger frem, mens fjenden holdes i skak af kraftig beskydning. Den sårede trækkes fri. Blødningen standses, og luftvejene renses. Den sårede stabiliseres til hurtig transport væk fra beskydningen.
Opklaringsbataljonen udnyttede muligheden for at træne taktisk førstehjælp, ligesom mange andre. Det giver en mulighed for at øve førstehjælp under de rigtige vilkår.
Scenen udspiller sig i Rørdal i den sydøstlige del af Aalborg ved Beredskabsstyrelsens træningsfacilitet. Her gennemføres ekstra uddannelse i taktisk førstehjælp. En disciplin, der har fået stadig større bevågenhed.
- Træningen i taktisk førstehjælp betyder, at der kan gøres en forskel. Vores erfaring fra Afghanistan viser, at hvis en såret soldat når hen til kirurgen i live, har han 90 procent chance for at overleve. Det stiller store krav til soldaternes færdigheder i taktisk førstehjælp, fortæller stabslæge for Hæren Henrik Staunstrup.
Grundlaget for den førstehjælp, der skal gives på kamppladsen, stammer fra de erfaringer, man har hentet fra de to verdenskrige, Korea, Vietnam og operationer som for eksempel slaget ved Mogadishu i 1993 og naturligvis Afghanistan. Det er samlet til en viden om best practice, som opdeles i tre faser. Først er det behandling under beskydning, dernæst fortsat behandling på slagmarken og endelig taktisk evakuering.
Når først den sårede når i sikkerhed og kommer levende til kirurgen, har han store chancer for at overleve.
Best practice fortæller, hvor vigtigt den enkeltes færdigheder er- også til at kunne give sig selv livredende førstehjælp og for eksempel kunne anlægge tourniquet eller knebelpres. Men et er soldatens evner, et andet er den kirurg, der skal gøre det hele færdigt.
- Når vi modtager soldaten, bliver han behandlet af kirurger i verdensklasse. Mange danske læger har hentet deres erfaringer fra felthospitalet i Camp Bastion, som har været et af verdens travleste og bedste traumecenter, uddyber Henrik Staunstrup.
Den ekstra uddannelse i taktisk førstehjælp er ikke det eneste, de deltagende soldater i øvelse Night Hawk bliver tilbudt. En afgørende del af planlægningen har været at fokusere på soldaternes aktivitet, mens stabene arbejder. Derfor er der udviklet en Training Package, som er et katalog af flere forskellige discipliner, som enhederne kan tilmelde sig.
- Mens stabene har travlt med at planlægge, udnytter vi ventetiden. Mange soldater kender det fra skydebanen, hvor der er ventelinjeaktiviteter. Her er det bare i en meget større ramme. Vi har valgt at tilbyde ekstra uddannelse i taktisk sanitetstjeneste, skarpskydning i frit terræn, fastroping og faldskærmsudspring. Når enhederne har tid til rådighed, melder de sig på et af kurserne. Tilbuddet består under hele øvelsen, forklarer kaptajn Mikael Andersen fra Danske Divisions planlægningsafdeling.
Det er Danske Division, der i månedsvis har arbejdet med planlægningen af øvelse Night Hawk. En øvelse, hvor stabene i de fem Special Operations Task Groups og Flyvevåbnets Special Operations Air Task Group skal øves i at analysere komplekse situationer, træffe beslutninger, planlægge, udgive ordrer og gennemføre operationer.
Øvelsen varer indtil 3. oktober.