Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Det bliver aldrig rutine
OKSBØL, øvelse: Ny vin på gamle flasker - For 1. Brigade er talemåden ikke tyndslidt, men en vigtig del af tilgangen til uddannelsen af enheder til Hærens internationale missioner.
13. januar, 2015 - Kl. 10.58
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Af Per B. Jørgensen, kaptajn, presseofficer, 1. Brigade.
Det gælder også for det næste hold soldater, som snart drager af sted til Kabul, hvor Hæren nu koncentrerer sin indsats i Afghanistan, efter at ISAF 17 afviklede indsatsen i den sydlige del af Afghanistan i august 2014.
God kontakt med lokale sikkerhedsstyrker er en vigtig kompetence.
Soldaterne bliver trænet i et scenarie der ligner det, de skal virke i under udsendelsen, og trænerne er de soldater, der netop er vendt hjem fra missionen, og således har dugfriske erfaringer tæt inde på livet.
Formen er velkendt, men indholdet er altid opdateret og meget lig den virkelighed, som soldaterne rammer, når de lander i missionen. Det var måden at gøre tingene på, da Hæren udsendte større enheder af kampgruppestørrelse til ISAF i Helmandprovinsen, og formen holder stadig, når det gælder det mindre bidrag.
– Selv om antallet af soldater i den nye Afghanistan-mission er stærkt reduceret i forhold til tidligere, kræver en øvelse som denne stadig en rimelig stor organisation af vejledere, instruktører og momentstyrker, forklarer brigadens projektofficer, major Klaus Bomgaard og fortsætter:
- Vi udsender mange forskellige specialer, hvilket kræver, at vi har mange specialister med til at vejlede og kontrollere. Uanset om det drejer sig om 60 eller 600 mand, skal vi være sikre på, at kvaliteten er top.
Uddannelsen er tilpasset de opgaver, som soldaterne skal løse og den trussel, som de står overfor: Improviserede sprængladninger, raketbeskydning og ’Insider-angreb” - truslen er der.
– Vi stræber mod at træne soldaterne i de situationer, som vi ved, de kan komme ud for dernede, siger kaptajn Franz Stærk, som står for uddannelsen af de enheder, der skal transportere og sikre soldaterne under løsningen af de forskellige opgaver, de såkaldte Mobile Force Protection Teams.
Sikringen er altid på plads. Også når man er blandt venligtsindede.
– Vi gør meget ud af at holde os ajour med situationens udvikling i området, og vi forsøger at portrættere det bedst muligt, og vi inddrager de tidligere holds erfaringer. Og så skruer vi lige en ekstra tand op for sværhedsgraden for at være sikre på, at enhederne er i stand til at håndtere det værst tænkelige, understreger kaptajn Stærk.
Holdet består blandt andet af officerer, der skal virke som vejledere for de afghanske sikkerhedsstyrkers forskellige stabe og skoler samt ikke mindst de enheder, der skal transportere og sikre vejlederne under deres færden rundt i området. For at støtte de forskellige bidrag består holdet også af et nationalt støtteelement og et lille stabselement, der støtter med logistik og administration.
Af Per B. Jørgensen, kaptajn, presseofficer, 1. Brigade.
Det gælder også for det næste hold soldater, som snart drager af sted til Kabul, hvor Hæren nu koncentrerer sin indsats i Afghanistan, efter at ISAF 17 afviklede indsatsen i den sydlige del af Afghanistan i august 2014.
God kontakt med lokale sikkerhedsstyrker er en vigtig kompetence.
Soldaterne bliver trænet i et scenarie der ligner det, de skal virke i under udsendelsen, og trænerne er de soldater, der netop er vendt hjem fra missionen, og således har dugfriske erfaringer tæt inde på livet.
Formen er velkendt, men indholdet er altid opdateret og meget lig den virkelighed, som soldaterne rammer, når de lander i missionen. Det var måden at gøre tingene på, da Hæren udsendte større enheder af kampgruppestørrelse til ISAF i Helmandprovinsen, og formen holder stadig, når det gælder det mindre bidrag.
– Selv om antallet af soldater i den nye Afghanistan-mission er stærkt reduceret i forhold til tidligere, kræver en øvelse som denne stadig en rimelig stor organisation af vejledere, instruktører og momentstyrker, forklarer brigadens projektofficer, major Klaus Bomgaard og fortsætter:
- Vi udsender mange forskellige specialer, hvilket kræver, at vi har mange specialister med til at vejlede og kontrollere. Uanset om det drejer sig om 60 eller 600 mand, skal vi være sikre på, at kvaliteten er top.
Uddannelsen er tilpasset de opgaver, som soldaterne skal løse og den trussel, som de står overfor: Improviserede sprængladninger, raketbeskydning og ’Insider-angreb” - truslen er der.
– Vi stræber mod at træne soldaterne i de situationer, som vi ved, de kan komme ud for dernede, siger kaptajn Franz Stærk, som står for uddannelsen af de enheder, der skal transportere og sikre soldaterne under løsningen af de forskellige opgaver, de såkaldte Mobile Force Protection Teams.
Sikringen er altid på plads. Også når man er blandt venligtsindede.
– Vi gør meget ud af at holde os ajour med situationens udvikling i området, og vi forsøger at portrættere det bedst muligt, og vi inddrager de tidligere holds erfaringer. Og så skruer vi lige en ekstra tand op for sværhedsgraden for at være sikre på, at enhederne er i stand til at håndtere det værst tænkelige, understreger kaptajn Stærk.
Holdet består blandt andet af officerer, der skal virke som vejledere for de afghanske sikkerhedsstyrkers forskellige stabe og skoler samt ikke mindst de enheder, der skal transportere og sikre vejlederne under deres færden rundt i området. For at støtte de forskellige bidrag består holdet også af et nationalt støtteelement og et lille stabselement, der støtter med logistik og administration.