[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Trooper Armstrong bygger shelter: En førstegangserfaring for den britiske soldat.
 
 
Lyden af skovle og spader, der arbejder i den sandede bornholmske jord, og økser der kløver de tynde granrafter, forplanter sig i den frostklare luft i Raghammer øvelsesterræn på den sydlige del af Bornholm.
 
Enkeltkæmperkurset er 10 timer gammelt, og de 25 deltagere fra Sverige, Litauen, Storbritannien og Danmark er i færd med at lære de helt basale soldaterfærdigheder.
 
Færdigheder, der har at gøre med de nederste elementer i behovspyramiden; at skaffe sig et tørt sted at sove, at lave et lille bål til tilberedning af den varme mad og at lave et lille afsides sted, hvor man kan forrette nødtørften i selskab med sig selv.
 
For trooper Armstrong fra Storbritannien er dette helt nyt stof.
 
– Jeg har aldrig før beskæftiget mig med overlevelsesfærdigheder på denne måde. Det er noget, vi kun stifter bekendtskab med, hvis vi søger ind til luftbårne enheder eller specialoperationsstyrker, fortæller Armstrong.
 
– Uanset, om jeg gennemfører kurset eller ej, har det, jeg i dag har lært om overlevelse i naturen, været det hele værd.
 



Litauiske instruktører kan tænde bål på alle tænkelige måde. Her er det savsmuldet fra to forskellige træsorter, der tændes op ved hjælp af gnidning med en pind.

 
Det handler om at klare sig med de ting, der er i rygsækken og passe godt på dem. Derfor er alt det, der ikke bliver brugt, omhyggeligt pakket ned. Rygsæk og den øvrige udrustning ligger klar, hvis der bliver behov for at kunne flytte sig ud af området i en fart.
 
Forud for kursets første lektioner ligger et grundigt optagelsesforløb, hvor de bedst egnede aspiranter bliver udvalgt på baggrund af krævende optagelseskrav. Kravene er ens for alle, og der bliver ikke taget hensyn til forskellige nationale forudsætninger.




Kyndige hænder lærer aspiranterne at behandle kød fra ”nedlagt” dyr på den rigtige måde.
 

– Jeg er meget overrasket over de store krav, der bliver stillet i forbindelse med optagelsesprøven. Det har været et hårdt forløb, hvad angår de fysiske færdigheder, men også i forhold til nogle af de andre færdigheder som kræves, specielt kortlære og orienteringsfærdigheder har været en udfordring, siger Trooper Armstrong.
 
Kurset har over de sidste fire år fået et større internationalt islæt. Svenske deltagere fra Opklaringsbataljonens svenske venskabsenhed har været med i flere år, og på forårets kursus meldte litauerne sig på banen med observatører. Litauen deltager både med observatører/instruktører og deltagere i dette kursus. Nu er briterne også kommet med.
 



Aspiranter klar til at leve med og af rygsækken.
 

 – Ved at åbne for udenlandske deltagere på et kursus som dette, lægger vi op til et bredere fremtidigt samarbejde med andre opklaringsenheder, siger chefen for Opklarings-bataljonen, oberstløjtnant Brian Nissen og understreger:
 
- Vi lægger op til et gensidigt samarbejde omkring kurser og andre aktiviteter inden for opklaringsrelaterede emner, og her har disse lande forskellige interessante ting at byde ind med.
 
Enkeltkæmperkurset gennemføres normalt en gang om året i november og december, og er af to ugers varighed. I år er det blevet til to kurser, da kurset i 2014 blev flyttet på grund af Opklaringsbataljonens deltagelse i Assurance Measures i Litauen. Kravene er høje, og det er ofte kun et lille antal, der gennemfører kurset. Gennemførelse giver ret til at bære enkeltkæmpersværdet. Kurset er kompetencegivende i forhold til ansøgning om aspirantkursus ved Jægerkorpset.