Er det et øvelsesterræn eller et naturreservat?

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Paradoks: Gennem årtier har Forsvarets hårde brug af øvelsesterrænet skabt unikke betingelser for natur og dyreliv. Nye regler om beskyttelse af unik natur gør det nu vanskeligt at grave i terrænet i forbindelse med uddannelse af kampvognsbesætninger. (Foto: Søren Lindhardt)


I uge otte var Panserbataljonens tonstunge Leopard-kampvogne på øvelse i Oksbøl skyde- og øvelsesterræn. Efter at have trænet Afghanistan-scenarier i mange år, er Panserbataljonen nu gået tilbage til at træne mere traditionelle discipliner, som blandt andet indebærer kampvogne i nedgravede stillinger. Det har dog vist sig, at det med at grave i øvelsesterrænet i mellemtiden er blevet en omfattende og ikke mindst tidskrævende affære at få lov til:

- Vi har oplevet det som meget restriktivt, siger næstkommanderende i Panserbataljonen major Jesper Møller-Pedersen.

- Jeg finder det problematisk, at den tid, vi bruger på at få tilladelse til at grave kampstillinger, går direkte fra uddannelsen af vores soldater og førere. For at indrette en kampstilling skal stedet udpeges i terrænet, og enhedens fører og godkendende myndighed gennemgår hver enkelt kampstilling, før gravningen iværksættes. Det er meget tidskrævende, og vi vil helst undgå at bruge vores i forvejen meget begrænsede uddannelsestid på administrative opgaver, siger han.



Når man vejer godt 60 tons og er næsten fire meter bred, kan man ikke undgå at sætte spor. Men trafik med kampvogne er med til at sikre stor biodiversitet i øvelsesterrænet. (Foto: Søren Lindhardt)


I dag må man grave stående skyttehuller alle steder. Men kommunen skal give tilladelse, hvis man ønsker at grave dybere end 30 centimeter med gravemaskine uden for eksisterende spor eller eksisterende stillinger. Det skyldes EU-regler, som også er blevet vedtaget i Danmark, fra den såkaldte Natura 2000-plan. Natura 2000-planen skal overordnet beskytte unikke naturområder, truede dyrearter og fortidsminder.

- Det undrer mig, at hele området kan være bevaringsværdigt. Det er et øvelsesterræn, og det er formet af, at vi i årtier har uddannet soldater og enheder i Oksbøl. Hvis vi ikke havde brugt terrænet, ville det se anderledes ud. Vi er heller ikke interesserede i, at det ligner en ørken, og jeg synes egentlig, der har været en god balance mellem anvendelse og beskyttelse af terrænet. Er der enkelte unikke og bevaringsværdige punkter, bør de dømmes ”out of bounds” og markeres med hvide pæle, som vi hidtil har gjort, siger Jesper Møller-Pedersen.

- Jeg tvivler på, at man i forbindelse med vedtagelse af EU-reglerne har haft til hensigt at indskrænke Hærens muligheder for at uddanne og øve enheder. Måske er dette et eksempel på, at der er behov for at øvelsesterræner undtages fra visse dele af Natura 2000-planen, tilføjer han.

Brugsanvisning til øvelsesterrænet
Statsejede Natura 2000-områder skal forvaltes af de pågældende kommuner, med mindre der findes en drifts- og plejeplan, som er i overensstemmelse med Natura 2000-planens mål.

I Oksbøl arbejder Hæren sammen med Varde Kommune og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om at udvikle sådan en plan, så Forsvaret i højere grad selv kan forvalte øvelsesterrænerne. Det færdige produkt skal være en godkendt brugsanvisning, som soldater kan bruge, når de er på øvelse i et Natura 2000-område.
Kaptajn Henrik Bull fra Hærstaben deltager i samarbejdet for at sikre, at der er sammenhæng mellem naturplanerne og uddannelsesbehov:

- Vi gør meget ud af at understrege, at øvelsesterrænet er unikt, fordi vi bruger det til at uddanne soldater i, fortæller han.



Kaptajn Henrik Bull (pegende) viser lokale arkæologer og repræsentanter fra Varde Kommune hvordan en nedgravet kampvognsstilling reetableres, når øvelsen er færdig. (Foto: Søren Lindhardt)


Derfor har han sammen med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse inviteret repræsentanter fra Varde Kommune og andre interessenter med ud i terrænet, så de på tæt hold kan se, hvorfor det er nødvendigt at grave, og hvordan nedgravede stillinger dækkes til efter brug.

Da delegationen besøger Panserbataljonens øvelse, får de også lejlighed til at se nedgravede kampvognsstillinger, mens de er i brug. Chefen for 2. Kampvognseskadron kaptajn Jens Kiærskou forklarer:

- Området er fladt som en pandekage, og en Leopard 2 er tre meter høj. Hvis vi skal uddanne vores folk realistisk, er vi nødt til at grave os ned. Kampvognen har tykkere panser på forsiden af tårnet end forsiden af kroppen. Det er det her, vognen er bygget til. Præcist det, siger han.



Det er en forudsætning for uddannelsen af kampvognsbesætninger, at soldaterne kan øve kamp fra nedgravede stillinger i det flade øvelsesterræn. (Foto: Søren Lindhardt)


Flyt beslutningskompetencen
Der er gravet to stillinger, som besætningen kan skifte mellem. Jens Kiærskou forklarer, at de befinder sig i en flaskehals i terrænet, og at der ofte bliver gravet stillinger netop her. Derfor rejser spørgsmålet sig, om man kan løse det tilbagevendende problem med godkendelse ved at grave nogle faste stillinger. Til det svarer Henrik Bull:

- Faste stillinger er ikke en tilfredsstillende løsning for os. Det kan være et supplement og en fin løsning i et givent terræn, men vi ser hellere, at man flytter beslutningskompetencen fra Varde kommune til Skyde- og sikkerhedskontoret i Oksbøllejren. Det vil skabe den nødvendige fleksibilitet, der sikrer de omskiftelige uddannelsesvilkår, som Hæren bliver mødt med.



Midlertidige vandhuller og døde træer er levesteder for dyr og svampe. Forsvaret og Varde kommune arbejder nu på en plan, der tilgodeser Hærens uddannelsesbehov og samtidig beskytter unik natur og fortidsminder. (Foto: Søren Lindhardt)


Som det er i dag, skal man søge om generel tilladelse til at grave uden for de markerede områder ved Varde kommune otte uger i forvejen, og en repræsentant fra Skyde- og sikkerhedskontoret i Oksbøllejren skal efterfølgende med ud i terrænet for at give tilladelse til at grave hver enkelt stilling.

- Det hænger ikke sammen med den måde, Hæren uddanner på, og det er desuden en stor administrativ belastning for Varde Kommune. Så de har også interesse i, at vi udtænker en anden løsningsmodel, siger Henrik Bull.

Uanset hvor godt samarbejdet fungerer, er Varde kommune forpligtet til at tilgodese andre interessenter og hensyn.

- Vi anbefaler blot, at vi hele tiden husker på, at området er et øvelsesterræn og derfor en væsentlig forudsætning for, at vi kan uddanne soldater, slutter Henrik Bull.