Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Fjenden kører også i panser
At kunne agere over for en fjende, der tænker og handler ligesom os selv – det var rammen da II. Panserinfanteribataljon fra Jydske Dragonregiment øvede ved Oksbøl i begyndelsen af februar.
9. februar, 2015 - Kl. 16.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
To teknologisk lige stærke og veluddannede enheder står over for hinanden. Den ene part agerer – den anden reagerer. Åbent udlagte minefelter og pigtrådsspærringer bliver brugt i stedet for vejsidebomber og andre improviserede sprængladninger. Fjenden har både pansrede køretøjer og panserbrydende våben, og anvender en taktik, som er meget lig vores egen.
II. Panserinfanteribataljon forbereder sig som reaktionskampgruppe og beredskabsenhed på at kunne blive sendt ud i et af verdens brændpunkter med kort varsel og løse alle type opgaver – fra fredsbevarende til kampoperationer. I reaktionskampgruppen indgår der, udover infanteri, kampvogne og spejdere, også ingeniør-, ildstøtte-, og logistikenheder, samt specialistenheder, der er i stand til at indhente informationer om fjenden.
Infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne kæmper mod en fjende, der også råder over panser og langtrækkende våben.
Konventionel kamp
Et næsten klassisk scenarie fra en øvelse i Oksbøls øvelsesterræn fra den tid, hvor Hæren fokuserede på kampoperationer mod en konventionel fjende. Efter at have deltaget i stabiliseringsoperationer i Irak og Afghanistan, er det et scenarie, der er fokus på igen.
Kampvognene er gået i stilling i skovkanten – klar til at støtte panserinfanteriets opsiddede angreb mod syd. Infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne bevæger sig gennem levende hegn og over åbne marker, for hurtigst muligt at trænge ind på livet af fjenden, som fastholder sine stillinger i et lukket terræn, som bataljonen skal beherske for at kunne trænge videre frem.
Infanterister kæmper sig langsomt fremad i skovklædt terræn.
Den lavthængende sol laver lange skygger fra træerne i den frosne skovbund. Skud og kommandoråb fylder luften, sammen med dyb motorstøj. Infanteristerne finkæmmer det lukkede og skovklædte terræn – og langsomt men sikkert trænger de fjenden tilbage. På skovvejene rykker pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer frem, klar til at engagere de fjender, der bliver presset ud i det åbne terræn.
Ingeniører skaber forudsætninger for den videre fremrykning.
Fjenden har udlagt pigtrådsspærringer for at sænke infanteristernes og de pansrede køretøjers fremtrængen - derved vinder fjenden tid. Ingeniørsoldaterne er med helt fremme og går straks i gang med at klippe og skære pigtråden op med boltsakse og vinkelslibere.
Stabsdelingens soldater indretter og slører bataljonskampgruppens kommandostation.
Bag de forreste enheder slutter kommandostationer og logistikken op. Soldaterne skal arbejde hurtigt, for at kunne følge og støtte de forreste enheder på en kampplads uden faste lejre. Hastigheden kræver hurtige og hyppige skift af positioner – enhederne er konstant ”på hjul”. At pakke sammen, forskyde til en ny position og indrette sig på ny kræver øvelse og samarbejde. Soldaterne trækker kabler med strøm og kommunikation, og slører køretøjerne således, at fjendens fly og helikoptere ikke kan få indsigt i kampenhedernes livsnerver.
To teknologisk lige stærke og veluddannede enheder står over for hinanden. Den ene part agerer – den anden reagerer. Åbent udlagte minefelter og pigtrådsspærringer bliver brugt i stedet for vejsidebomber og andre improviserede sprængladninger. Fjenden har både pansrede køretøjer og panserbrydende våben, og anvender en taktik, som er meget lig vores egen.
II. Panserinfanteribataljon forbereder sig som reaktionskampgruppe og beredskabsenhed på at kunne blive sendt ud i et af verdens brændpunkter med kort varsel og løse alle type opgaver – fra fredsbevarende til kampoperationer. I reaktionskampgruppen indgår der, udover infanteri, kampvogne og spejdere, også ingeniør-, ildstøtte-, og logistikenheder, samt specialistenheder, der er i stand til at indhente informationer om fjenden.
Infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne kæmper mod en fjende, der også råder over panser og langtrækkende våben.
Konventionel kamp
Et næsten klassisk scenarie fra en øvelse i Oksbøls øvelsesterræn fra den tid, hvor Hæren fokuserede på kampoperationer mod en konventionel fjende. Efter at have deltaget i stabiliseringsoperationer i Irak og Afghanistan, er det et scenarie, der er fokus på igen.
Kampvognene er gået i stilling i skovkanten – klar til at støtte panserinfanteriets opsiddede angreb mod syd. Infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne bevæger sig gennem levende hegn og over åbne marker, for hurtigst muligt at trænge ind på livet af fjenden, som fastholder sine stillinger i et lukket terræn, som bataljonen skal beherske for at kunne trænge videre frem.
Infanterister kæmper sig langsomt fremad i skovklædt terræn.
Den lavthængende sol laver lange skygger fra træerne i den frosne skovbund. Skud og kommandoråb fylder luften, sammen med dyb motorstøj. Infanteristerne finkæmmer det lukkede og skovklædte terræn – og langsomt men sikkert trænger de fjenden tilbage. På skovvejene rykker pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer frem, klar til at engagere de fjender, der bliver presset ud i det åbne terræn.
Ingeniører skaber forudsætninger for den videre fremrykning.
Fjenden har udlagt pigtrådsspærringer for at sænke infanteristernes og de pansrede køretøjers fremtrængen - derved vinder fjenden tid. Ingeniørsoldaterne er med helt fremme og går straks i gang med at klippe og skære pigtråden op med boltsakse og vinkelslibere.
Stabsdelingens soldater indretter og slører bataljonskampgruppens kommandostation.
Bag de forreste enheder slutter kommandostationer og logistikken op. Soldaterne skal arbejde hurtigt, for at kunne følge og støtte de forreste enheder på en kampplads uden faste lejre. Hastigheden kræver hurtige og hyppige skift af positioner – enhederne er konstant ”på hjul”. At pakke sammen, forskyde til en ny position og indrette sig på ny kræver øvelse og samarbejde. Soldaterne trækker kabler med strøm og kommunikation, og slører køretøjerne således, at fjendens fly og helikoptere ikke kan få indsigt i kampenhedernes livsnerver.