Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Fyrværkeriulykker skaber opmærksomhed
En fyrværkeri-ulykke skaber øget opmærksomhed på en bestemt type af ulovligt fyrværkeri. Derfor har fokus været på krysantemumbomber i år. Det skiftende fokus betyder mere arbejde for politiet - og for Forsvaret.
17. januar, 2015 - Kl. 03.30
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Hvert år i december har vagthavende ved Ingeniørregimentet ekstra travlt. For på denne årstid modtager de langt flere henvendelser om fyrværkeri fra politiet end resten af året. Det kulminerer naturligt nok i dagene op til nytårsaften og 1. januar.
- Vi har især kunnet mærke en stigning efter ulykken i Hobro i år. Folk er blevet mere bevidste om fyrværkeri og skiller sig af med det, forklarer Søren, der var vagthavende fra 29. december.
- 1. januar i år havde vi dobbelt så mange henvendelser som 1. januar 2014, fortæller han.
Samarbejde med Politiet
Ammunitionsrydning udenfor militært område er politiets ansvar, men Forsvaret støtter politiet, når de har en opgave.
- Forsvaret har kapaciteten til ammunitionsrydning. Det kræver lange uddannelser, som man skal holde ved lige. Udover os findes Hjemmeværnet, som tager sig af en række opgaver - primært relateret til fyrværkeri. De uddanner også løbende deres folk, så de er klar til at rykke ud, forklarer ingeniørofficer ved Værnsfælles Forsvarskommando kaptajn Christian Axelsen.
- Politiet modtager for eksempel en borgerhenvendelse, og så får de enten et fotografi fra borgeren eller tager selv et, som de sender til vagthavende. Herfra afgør vagthavende, om vi skal sende et hold ud. Hvis der er tale om fyrværkeri fra et supermarked, kan borgeren eller politiet håndtere det selv, forklarer Søren.
Over nytåret kunne halvdelen klares alene ved telefonsamtale med politiet.
Ulykker giver øget opmærksomhed – midlertidigt
I år har fokus været på luftbomber – populært kaldet krysantemumbomber.
- Sidste år fjernede vi mange ulovlige kanonslag. Det hænger meget sammen med folks korttidshukommelse, for den type, vi afhenter meget af, hænger sammen med hvilke ulykker, der har været. Så bliver folk særligt opmærksomme på én type fyrværkeri, men det bliver glemt i løbet af et par år, forklarer Søren.
Kaptajn Christian Axelsen mener dog, at der generelt er større bevidsthed om håndteringen af fyrværkeri og ammunition.
- Vi ser en generel stigning i ammunitionsrydning fra 2013 til 2014. Det hænger formentlig sammen med den øgede bevidsthed. Det er ikke længere sejt og macho at have en granat fra Anden Verdenskrig liggende, forklarer han.
Han tror også, at politiet er blevet mere bevidste om at søge rådgivning om typen af sprængstof i stedet for at håndtere det selv, selvom det måske ser ufarligt ud.
Hvert år i december har vagthavende ved Ingeniørregimentet ekstra travlt. For på denne årstid modtager de langt flere henvendelser om fyrværkeri fra politiet end resten af året. Det kulminerer naturligt nok i dagene op til nytårsaften og 1. januar.
- Vi har især kunnet mærke en stigning efter ulykken i Hobro i år. Folk er blevet mere bevidste om fyrværkeri og skiller sig af med det, forklarer Søren, der var vagthavende fra 29. december.
- 1. januar i år havde vi dobbelt så mange henvendelser som 1. januar 2014, fortæller han.
| Ammunitionsrydning i tal |
| I 2014 var der 734 indsættelser i alt. I 2013 var der 739 indsættelser, men 130 af indsættelser skyldtes en frit lejde-aktion i juni. I december 2013 var der 58 indsættelser, hvoraf 9 var telefoniske. I 2014 var tallet oppe på 97 indsættelser, hvoraf 35 var telefoniske. Tallene drejer sig ikke kun om fyrværkeri, men om ammunitionsrydning generelt. |
Samarbejde med Politiet
Ammunitionsrydning udenfor militært område er politiets ansvar, men Forsvaret støtter politiet, når de har en opgave.
- Forsvaret har kapaciteten til ammunitionsrydning. Det kræver lange uddannelser, som man skal holde ved lige. Udover os findes Hjemmeværnet, som tager sig af en række opgaver - primært relateret til fyrværkeri. De uddanner også løbende deres folk, så de er klar til at rykke ud, forklarer ingeniørofficer ved Værnsfælles Forsvarskommando kaptajn Christian Axelsen.
- Politiet modtager for eksempel en borgerhenvendelse, og så får de enten et fotografi fra borgeren eller tager selv et, som de sender til vagthavende. Herfra afgør vagthavende, om vi skal sende et hold ud. Hvis der er tale om fyrværkeri fra et supermarked, kan borgeren eller politiet håndtere det selv, forklarer Søren.
Over nytåret kunne halvdelen klares alene ved telefonsamtale med politiet.
Ulykker giver øget opmærksomhed – midlertidigt
I år har fokus været på luftbomber – populært kaldet krysantemumbomber.
- Sidste år fjernede vi mange ulovlige kanonslag. Det hænger meget sammen med folks korttidshukommelse, for den type, vi afhenter meget af, hænger sammen med hvilke ulykker, der har været. Så bliver folk særligt opmærksomme på én type fyrværkeri, men det bliver glemt i løbet af et par år, forklarer Søren.
Kaptajn Christian Axelsen mener dog, at der generelt er større bevidsthed om håndteringen af fyrværkeri og ammunition.
- Vi ser en generel stigning i ammunitionsrydning fra 2013 til 2014. Det hænger formentlig sammen med den øgede bevidsthed. Det er ikke længere sejt og macho at have en granat fra Anden Verdenskrig liggende, forklarer han.
Han tror også, at politiet er blevet mere bevidste om at søge rådgivning om typen af sprængstof i stedet for at håndtere det selv, selvom det måske ser ufarligt ud.
| Luftbomber |
| Krysantemumbomber er det populære navn for luftbomber. Luftbomber er bomber med en effekt, hvor krysantemum er én mulig effekt. Andre effekter kan være stjerner på himlen eller måske en salut. I Danmark er luftbomber primært brugt af fyrværkere og kun lovlige op til 200 millimeter i diameter. |