[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Vicechef for Hærstaben Keld Christensen overbragte nytårshilsener fra Hendes Majestæt Dronningen, forsvarsministeren og forsvarschefen. (Foto: Heri Niclasen)



Hærstaben blev ønsket et godt nytår ved den første nytårsparole siden den nye organisering.



Her startede vicechef for Hærstaben oberst Keld Christensen med at overbringe nytårshilsenerne fra Hendes Majestæt Dronningen, forsvarsministeren og forsvarschefen. 

Fælles for hilsenerne var, at de alle er stolte over de danske soldaters store indsats i 2014. Forsvarsministeren og forsvarschefen lagde også vægt på, at den nye organisering kan være udfordrende, men at Hærstaben vil komme stærkere ud på den anden side.




Vicechefen talte blandt andet om, at Hærens underlagte myndigheder skal have mere ansvar. (Foto: Heri Niclasen)



Vicechefen selv talte om, at han ser to ting, Hærstaben skal fokusere på i 2015: Stabsorganisering og decentralisering. Hensigten med sidstnævnte er, at Hærstabens underlagte myndigheder skal have mere frihed og få mere ansvar at leve op til, dog uden at Hærstaben slipper tøjlerne helt. 



Han sluttede af med at ønske alle et godt nytår, hvorefter staben kunne nyde et stykke kage og lidt at drikke, mens Prinsens Musikkorps spillede.




Prinses Musikkorps var i dagens anledning taget til Karup, hvor de sluttede nyhedsparolen af med musik. (Foto: Heri Niclasen)


Læs Hendes Majestæt Dronningens nytårshilsen her.

Læs forsvarsministerens nytårshilsen her.

Læs forsvarschefens nytårshilsen her.