[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den 16. april fylder Hendes Majestæt Dronningen 75 år. I den forbindelse blev Dronningen den 8. april fejret med karettur gennem Aarhus by og efterfølgende frokostreception på Rådhuset.


Husarerne red gennem Ingerslevs Boulevard, hvor folk stod klar med flag.

Regentparret blev eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteeskadron, der siden den 5. april har holdt til på Jydsk Væddeløbsbane. Både værnepligtige, befalingsmænd og officerer deltog i eskorten, som bestod af 48 heste. Eskorten startede på Ingerslevs Boulevard, fortsatte gennem gågaden og sluttede på Rådhuset.

Senere på aftenen er der festforestilling i Musikhuset, hvortil Dronningen også skal eskorteres.