Julegaver og flæskesteg i Kabul

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Rasmus Ekmann fra det nationale støtteelement var trukket i kokketøjet for at medvirke til, at alle fik en god juleaften. Her er han i gang med at skære flæskestegen ud. (Foto: RSM)


Chinook-helikopteren landede klokken 16.00 i Kabul International Airport (KAIA), og vi danskere fra hovedkvarteret hastede over til fællessalen for at nå julegudstjenesten. Vi nåede ind, mens de sidste vers af den første salme blev sunget. Sunget er nok så meget sagt, for det var cirka 30 danske soldater, der sad og brummede, alle i uniform og bevæbnede.

Hjemme i Jersie, hvor jeg kommer fra, er juleaften en af de få gange om året, hvor jeg kommer i kirke, men der er mere pynt, orgelmusik og ikke mindst nogen, der kan synge for. Dette var noget helt andet, men ikke desto mindre både værdigt, højtideligt og rørende. Feltpræsten Mette fik os igennem hele programmet, og jeg er sikker på, at vi alle fik en god start på juleaften.



Efter julegudstjenesten var der klargøring til aftensmad, hvilket blandt andet indebar, at der blev pyntet op i spiselokalet. Det meste af julemaden var modtaget ugen før med forsendelse fra Danmark og skulle derfor bare varmes.  Køkkenholdet havde dog sat barren meget højere, og den tilsendte julemad blev forstærket med blandt andet brunede kartofler. Måltidet var fuldt ud på højde med en dansk juleaften, både and, flæskesteg, kartofler og sovs smagte helt som det skulle. Også ris a la manden med varm kirsebærsovs var velsmagende. Eneste klage her var, at jeg burde have fået mandelgaven.






Soldaterne fik tilsendt julegaver hjemmefra, som de pakkede op efter julemiddagen. (Foto: RSM)


Taknemmelig for lakridspiber

Til en dansk jul hører der jo også gaver, og de fleste havde modtaget pakker hjemmefra. Jeg lagde mærke til, at de amerikanske soldater modtog en stor mænge pakker. Ikke nok med at de ligesom os får gaver og hilsner fra familie og venner, også naboer, firmaer, skoleklasser med videre sender ting og sager til soldaterne som tak for deres tjeneste for deres land.

Men vi danskere kan også være med. Hjemme i Danmark har vi Simone Bech. Hun er mor til en tidligere udsendt, og hun har blandt andet Facebooksiden ’Vi tænker på dig’. Simone Bech sendte gaver til alle os udsendte og tilmed med et håndskrevet kort til hver eneste. Jeg fik en bog af Thomas Rathsack og en pakke lakridspiber. Det fik mig virkelig til at føle mig privilligeret og ikke mindst taknemmelig. Jeg er sikker på, at jeg ikke var den eneste, der sendte Simone en hilsen på Facebook med tak for hendes betænksomhed og varme hjerte. 



Vores amerikanske kolleger har en tradition med at sende flag, der har vejret over missionen, med et dertilhørende certifikat tilbage som tak. Som en lille tak til Simone Bech har vi lånt den tradition, og et Dannebrog, der har vejret over hovedkvarteret i Kabul, er på vej til Danmark.

Så det blev jul i Kabul for os danske soldater, der var samlet den 24. december om aftenen, og vi havde trods alt en rigtig hyggelig aften.